Tulle: Jeg kan ikke slå hende på sexappeal

Han er ellers en pæn mand, så han må bare gøre sig lidt umage, lyder det fra Pernille Vermund

Vermund vinder på sexappeal, men særligt ét punkt fejler hun på, mener Tulle.

Blandt de cirka 250 overvejende grånende tilhørere var der delte meninger, om hvem der kom bedst ud af torsdagens direkte duel mellem Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl og Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

Da Ekstra Bladet fanger Thulesen Dahl efter debatten, påpeger DF-lederen selv, at han næppe nogensinde kan slå Vermund på sexappeal – men understreger overraskende, det at slet ikke handler om at vinde de politiske debatter.

Foto: Ernst van Norde Dansk politik - 7. mar. 2019 - kl. 20:07 Lammetævede Tulle

- Borgerne vinder, når de ved, hvad vi står for. Hun vil skære 77 milliarder i den offentlige sektor og give pengene til de velstillede. Det vil vi ikke, siger han, der glæder sig over, at Pernille Vermund ikke forsøgte at skjule sin økonomiske politik.

- Der er en tendens til, at det kun handler om udlændingepolitik. Så det var dejligt, at hun ikke bortforklarede, at hun vil give skattelettelser til de bedst stillede og spare milliarder på den offentlige sektor, siger Thulesen Dahl, der forventer at møde Vermund til endnu en duel før valgdagen.

En pæn mand
Fra Pernille Vermund lyder der en opfordring til, at Kristian Thulesen Dahl prøver at mande sig lidt op.

- Han er da en pæn, charmerende og velholdt mand. Så måske kan han slå mig, hvis han gør sig umage, lyder det fra Vermund, som også roser sin modstander for at være ærlig.

- Men jeg havde håbet, at han ville bakke op om vores ultimative krav til udlændingepolitikken. Så jeg er bedrøvet over, at man efter 20 år, hvor DF har siddet med ved bordet, bare kan se at problemerne bliver større og større. Jeg frygter, at de først vågner op, når vi har svenske eller tyske tilstande, siger hun.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Er du klar?

Debatten handlede ikke uventet om udlændingepolitik – og derefter økonomi, velfærd samt forholdet mellem by og land.

Pernille Vermund gik direkte i struben på Kristian Thulesen Dahl foran de cirka 250 tilhørere, som var mødt op til JydskeVestkystens arrangement på Folkehjem i Aabenraa:

- Er du klar? Er du klar? Er du klar?

Vermund vil stå fast mod Lars Løkke - Er du klar, Tulle?

Men Thulesen Dahl var ikke klar. Han vil ikke bakke op om Nye Borgerliges ultimative krav om udlændingestramninger for at ville pege på en statsminister. Han henviste til LA-leder Anders Samuelsen, der som bekendt kom til at kravle op i et meget højt træ med sine krav om topskattelettelser.

DF-lederen brugte flere gange Liberal Alliance som skræmmebillede på Vermunds økonomiske politik.   

Syd- og Sønderjylland er Thulesen Dahls hjemmebane. Her fik hans parti godt 30 procent ved sidste folketingsvalg, og DF-lederen hentede selv 57.000 personlige stemmer. Ved det kommende valg har Pernille Vermund altså valgt at stille op i Sydjyllands Storkreds i direkte duel mod Thulesen Dahl.

Ifølge Vermund svigtede DF fatalt under flygtningekrisen i 2015. Her skulle Thulesen Dahl have sat Lars Løkke Rasmussen stolen for døren med et ultimatum: Enten lukke grænsen eller udskrive valg.

Mens Thulesen Dahl kom i defensiven på udlændingepolitikken, blev Pernille Vermund presset, da hun skulle redegøre for sit partis økonomiske politik med store skattelettelser og minusvækst i det offentlige.

1 af 2 Foto: Ernst van Norde
2 af 2 Kristian Thulesen Dahl tror ikke, at han nogensinde kommer til at slå Pernille Vermund på sexappeal. Foto: Ernst van Norde
417 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere