Tulle med dundertale: Er I klar til valg?!

Kristian Thulesen Dahl er for alvor gået i valg-mode. Det efterlader hans tale ved DF's årsmøde ingen tvivl om

Kristian Thulesen Dahl holder tale under Dansk Folkepartis årsmøde. Foto: Claus Bonnerup
Kristian Thulesen Dahl holder tale under Dansk Folkepartis årsmøde. Foto: Claus Bonnerup

- Er I klar til valg?

Kristian Thulesen Dahl pakkede intet ind under sin tale ved Dansk Folkepartis årsmøde.

DF-formanden indledte kort og godt talen med at slippe valg-katten ud af sækken. Reaktionen fra salen var et højlydt 'JA!'. Ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti er gået i valg-mode.

- Når vi ser på den helt aktuelle situation i den politiske verden, så er det godt at holde sig klar. Der er jo faktisk krise på Christiansborg. Det vender jeg naturligvis tilbage til, lød det efterfølgende fra Thulesen Dahl.

Og han vendte i høj grad tilbage til den politiske krise på Christiansborg i sin tale. En krise, som Thulesen Dahl selv har leveret ammunition til ved fredag at erklære, at han ikke ønsker at forhandle med Liberal Alliance, hvis partiet fastholder kravet om en topskattelettelse på mindst fem procentpoint.

Tulle optrapper krigen med Samuelsen: Truer med at droppe forhandlinger

Dette budskab gentog Thulesen Dahl i sin årsmødetale:

- Der kommer ikke en aftale i dette efterår, hvor Dansk Folkeparti medvirker til Liberal Alliances ultimative krav om, at topskatten sænkes med fem procent for alle, der betaler topskat. Det kommer ikke til at ske, sagde Thulesen Dahl til massive klapsalver fra salen.

- Hvis denne kendsgerning så betyder, at Liberal Alliance vil udløse et folketingsvalg, må de så gøre det, lød det videre fra DF-formanden, der fortsatte:

-  For vi skal have håndteret denne elefant i lokalet. Vi skal have den fastlåste situation – krisen på Christiansborg – løst. Der er så mange udfordringer for vort land, der presser sig på og som lige nu afventer den tudetossede diskussion om topskat.

- Kræver det så et valg, må vi tage de tre-fire-fem uger, det tager. I Dansk Folkeparti frygter vi overhovedet ikke et folketingsvalg. Tværtimod. Det er ikke et problem i et demokratisk land som Danmark at tage et folketingsvalg, når tingene er kørt fast på Christiansborg, sagde Thulesen Dahl og gentog:

- Så jeg spørger igen for en god ordens skyld: Er I klar til valg?

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.