Tulle om Holst-sagen: Kan få konsekvenser

Thulesen Dahl udelukker ikke, at sagen om Carl Holsts spindoktor kan få konsekvenser for forsvarsministeren

Kristian Thulesen Dahl (foto: Anders Brohus)
Kristian Thulesen Dahl (foto: Anders Brohus)

Carl Holst er stadig ikke en fredet mand.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl afviser således ikke, at sagen om Holst-spindoktorens rolle i valgkampen, kan få konsekvenser for forsvarsministeren.

- Det er da et uskønt forløb, når man ikke fra første færd kan sige, hvordan tingene forholder sig, men det er som om, at det skal trækkes ud. Om det skal have konsekvenser... Der må vi afvente den undersøgelse, der bliver lavet og vurdere på baggrund af den, siger Kristian Thulesen Dahl

Statsforvaltningen har igangsat en undersøgelse af Holsts brug af sin spindoktor, da Venstre-manden var folketingskandidat.

Dansk politik - 17. sep. 2015 - kl. 09:47 Holst beklager: Ikke min hensigt at lyve

Taget i løgn
Det er blandt andet kommet frem, at spindoktoren Christian Ingemann Nielsen har forfattet flere pressemeddelelser og læserbreve for 'folketingskandidaten' Carl Holst. Det skete vel at mærke på et tidspunkt, hvor Ingemann var ansat af Region Syddanmark.

Desuden er Carl Holst flere gange blevet taget i at lyve om spindoktorens rolle.

Særligt stod forsvarsministeren fuldstændig afklædt tilbage, da Ekstra Bladet kunne afsløre, at han selv havde omtalt Ingemann som sin 'personlige assistent' i et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Holst havde nemlig hidtil hårdnakket afvist, at dette skulle være tilfældet.

Holst og Løkke i kærlig omfavnelse. Holst brev direkte Venstre-formanden, at Christian Ingemann havde været hans personlige assistent. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dansk politik - 16. sep. 2015 - kl. 21:09 Holst i ny løgn: Afsløret af internt brev til Løkke

Optaget af at ministre taler sandt
Hos DF slår Kristian Thulesen Dahl fast, at sagen i udgangspunkt er et anliggende for Dansk Folkeparti i Region Syddanmark.

- Men det er klart, at vi Christiansborg selvfølgelig er optaget af, at regeringens ministre taler sandt, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Hvis det viser sig, at han ikke har talt sandt?

- Vi må tage stilling ud fra det materiale, vi får kendskab til, når undersøgelsen er færdig, lyder det fra DF-formanden.

68 kommentarer
Vis kommentarer