Tulle om Løkkes vinfest: Han skal lægge sig i selen

- Der er ingen tvivl om, at der er behov for meget stor koncentration på den situation, vi står i, siger DF-formanden på spørgsmål om Løkkes vinfest midt i flygtningekrisen

Se hvad Thulesen Dahl siger om Løkkes håndtering af flygtningekrisen i tv-klippet her. (Video: Janus Østergaard)

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at lægge sig i selen og tage ansvar i den tilspidsede flygtningesituation, Danmark oplever for tiden.

Opfordringen kommer som en reaktion på, at Lars Løkke Rasmussen midt under flygtningekrisen tirsdag aften tog til vinfest på Restaurant Fabio på Falkoner Alle.

Se også: Løkke til vinfest midt under Danmarks værste flygtningekrise

- Synes du, at det er på sin plads at tage til vinsmagnings-arrangement, når vi står i denne tilspidsede situation?

- Der er ingen tvivl om, at der er behov for meget stor koncentration på den situation, vi står i, og hvordan vi får den håndteret. Så jeg vil selvfølgelig også opfordre statsministeren til at lægge sig i selen for og sikre, at han tager det ansvar, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Hvilket signal synes du, det sender, at Lars Løkke tager til et selskabeligt arrangement midt i alt det her?

- Jeg kender ikke Lars Løkkes kalender, og hvordan han håndterer det. Det må du spørge ham om. Når jeg ikke ved præcis, hvor travlt han har, så kan jeg heller ikke finde ud af, om han har tid til sådan noget, lyder det fra DF-formanden.

Se også: Efter vinfest: Løkke svarede igen i nat

Sammen med de andre partiledere på Christiansborg er Kristian Thulesen Dahl her til formiddag til møde hos netop Lars Løkke om flygtningekrisen.

Mødet kommer efter, at dansk politi siden i går aftes har givet frit lejde til alle de flygtninge, der opholder sig i Padborg og Rødby.

Forud for mødet i Statsministeriet udtrykte Kristian Thulesen Dahl sin klare utilfredshed med den nuværende situation.

- Er du ved at miste tålmodigheden med Lars Løkkes håndtering af den her sag?

- Det vil jeg finde ud af efter mødet. Det er afhængig af, hvad han siger på det møde, vi skal over og have nu, lyder det fra DF-formanden.

194 kommentarer
Vis kommentarer