Tulle om lorte-sag: Spørg en anden dag

Kristian Thulesen Dahl kan ikke huske, hvornår han blev orienteret om sagen om lokal DF'er, der lavede annoncer for afføringssex

Ifølge Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, så orienterede hun 'allerede for nogle måneder siden' partiets hovedbestyrelse om afførings-sagen fra Odder, der har DF's tidligere borgmester kandidat i centrum.

I hovedbestyrelsen sidder partiformand Kristian Thulesen Dahl, men han husker ikke, hvornår han var blevet oplyst om sagen.

Den nu udmeldte lokalpolitiker, John Rosenhøj, har indrykket annoncer med afføringssex, og en tidligere prostitueret har fortalt Ekstra Bladet, at hun var politikerens sexslave.

Byrådspolitiker færdig i DF efter lorte-porno

Spørgsmålet er, hvilken handling partitoppen tog af sagen, og hvad den vidste hvornår.

Ekstra Bladet forsøgte lørdag at få svar fra Thulesen Dahl:

- Hvornår blev du orienteret om møg-sagen fra Odder?

- Det… altså jeg ved ikke, hvornår jeg er blevet orienteret konkret om den sag. Det må vi tage på et andet tidspunkt. For hvis jeg siger et eller andet, og det så lige var dagen før... det skal vi ikke ud i.

- Kan du huske om du er blevet orienteret?

- Jeg tror bare, at det med, at du siger ’sagen’ - jeg er ikke helt klar over, hvad det er for en sag. I avisen i dag (lørdag, red.) kan jeg godt se, at der er noget, men som den er præsenteret i avisen i dag, den har jeg ikke kendt til før.

- Har du hørt noget om den.

- Nu er vi ude i ’Har du hørt noget om noget’, og det er et svært spørgsmål at svare på, slutter Kristian Thulesen Dahl.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Partisekretær Steen Thomsen bekræfter over for Ekstra Bladet, at John Rosenhøj nu har meldt sig ud af partiet.

- Vi har haft en drøftelse med John, og det har foranlediget, at han nu har meldt sig ud af partiet, siger Steen Thomsen.

Ulækkert
På Dansk Folkepartis årsmøde er der skarpe reaktioner fra det østjyske bagland.

- Det er ulækkert, hvad han har gjort. Han skal bare ud, og så skal vi videre, siger spidskandidat til kommunalbestyrelsen i Syddjurs, Ebba Grethe Møgelvang.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se mere video fra weekendens landsmøder her:

Karen Melchior ville ikke tale med Ekstra Bladet om sagerne på hendes kontor