Tulle om Paludan-angreb: Vanvittige slyngler

Dansk Folkeparti-boss fordømmer angreb på Rasmus Paludan. - Skriv et læsebrev, hvis I er uenige

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl holder grundlovstale under digital grundlovsfest på Lykkesholm Slot i Ørbæk. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl holder grundlovstale under digital grundlovsfest på Lykkesholm Slot i Ørbæk. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, er trist over, at Rasmus Paludan er blevet forsøgt overfaldet på grundlovsdag.

- Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, at nogen render rundt med en kniv. De skal holde sig væk og lade Rasmus Paludan komme med sine politiske meldinger uden at blive antruffet af sådan nogle slyngler. Det er godt, at politiet gør deres arbejde, så sådan nogen får klart at føle, at de ikke har noget at gøre ved at ødelægge en politisk manifestation.

- Ser vi i dag, hvorfor vi som samfund bruger så mange ressourcer på at beskytte ham?

- Jeg vil slet ikke tænke på ressourcer. Jeg vil koncentrerer mig om de mennesker, der ikke vil lade ham være i fred. Så længe han holder sig inden for de retningslinjer politiet anviser, så har han fuldstændig ret til at agere og optræde. Så skal alle andre respektere det. Hvis de er sure, så kan de skrive et læserbrev eller anmelde en moddemonstration. De skal ikke forhindre folk i at komme til orde ved at true med knive, siger Kristian Thulesen Dahl.

DF-formandens reaktion kommer efter en episode i Aarhus, hvor politiet har tilbageholdt en mand, som med en kniv trukket forsøgte at komme tæt på lederen af Stram Kurs.

Flere andre politikere har også udtrykt bestyrtelse over hændelsen.

Se også: Voldsomme uroligheder i Aarhus

112 - 5. jun. 2020 - kl. 17:02 Øjenvidne: Så tæt kom knivmand på Paludan

Foto: ØXENHOLT FOTO 112 - 5. jun. 2020 - kl. 15:36 Mand skudt i benet til Paludan-demonstration

274 kommentarer
Vis kommentarer