Tulles fald: Ingen forsøgte at overtale ham

På én nat gik Thulesen Dahl fra magtmand til fortidsminde – han kunne ikke klare flere nederlag

Kristian Thulesen Dahl tog ordet og fusen på sine partimedlemmer med sin exit i går. Foto: Liselotte Sabroe/RitzauScanpix
Kristian Thulesen Dahl tog ordet og fusen på sine partimedlemmer med sin exit i går. Foto: Liselotte Sabroe/RitzauScanpix

Katte har ni liv.

Kristian Thulesen Dahl fik ni år som formand for sit livsværk, Dansk Folkeparti. Så gik den ikke længere.

Fire eftertrykkelige valgnederlag i træk kunne han ikke holde til.

Derfor tog han ordet som det første, da partiets folketingsgruppe mødtes i går formiddag og meddelte sin afsked.

– Det var en meget fin tale. Efterfølgende tog mange ordet og takkede ham for hans tid i Dansk Folkeparti. Han skønnede, det var nu. Det tager vi til efterretning.

– Vi er allesammen chokerede over, at resultatet var så dårligt, fortæller Søren Espersen, partiets grand old mand og tidligere næstformand.

Der var altså ingen, som forsøgte at omgøre Kristian Thulesen Dahls beslutning. Tværtimod. Farvel og tak, hr. formand, var melodien på mødet.

Afviser kattelem
Uden for døren på den røde gang på Christiansborg kæmpede Kristian Thulesen Dahl med at få den hårde besked over sin læber, da pressen stod og ventede.

– Hvorfor siger du ikke klart, at du trækker dig som formand?

– Det synes jeg også, ligger i det, jeg siger. Jeg tager ansvaret for, at vi får en god proces.

Kristian Thulsen Dahl meddelte onsdag, at han vil trække sig på et ekstraordinært årsmøde

Adspurgt, om ikke der er en kattelem åben for, at han bliver, svarede han afvisende.

– Nej, det synes jeg faktisk ikke, der er.

– Det ekstraordinære årsmøde vælger en ny formand, sagde den detroniserede formand.

Nu er det store spørgsmål, hvem der skal tage over på den øverste plads i partiet.

Mens Pia Kjærsgaard i skrivende stund ikke har udtalt sig, er Morten Messerschmidt ikke afvisende.

– Det er noget, jeg vil overveje, men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg nu på syvende år går rundt med en stor sky over hovedet, som jeg stadigvæk afventer en afklaring på, lød det med henvisning til sagen om svindel med EU-midler, som afventer at blive prøvet i landsretten.

Morten Messerschmidt 'vil overveje', om han stiller op som formand i DF

Morten Messerschmidt fik en betinget fængselsdom i byretten i august.

En anden mulig formandskandidat, europaparlamentarikeren Peter Kofod, har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.

Ikke længere høj i hatten
For 60 dage siden virkede Kristian Thulesen Dahl ellers ganske sikker på sin egen position.

I dag, hvor han netop har meddelt sin exit som formand på baggrund af et elendigt kommunalvalg, står hans ord noget afpillede tilbage.

Da Ekstra Bladet mødte Kristian Thulesen Dahl på årsmødet i Herning i september, lovede han således i firkantede vendinger, at kommunalvalget nok skulle blive godt. Og han ville blive på sin post.

– Går du, hvis I får et dårligt kommunalvalg?

– Nej, jeg er valgt for et år. Jeg agter at kæmpe med alt, hvad jeg har i mig, for at sikre, at DF kommer til at stå stærkt.

– Jeg er ikke klar til at afskrive kommunal- og regionsvalget. Jeg er sikker på, vi kan få et fornuftigt valg.

Sådan faldt ordene 18. september om eftermiddag i kongrescenter med de karakteristiske røde mursten.

Men natten til i går blev han klogere. I går tog han konsekvensen.

DF-kattelem til Støjberg: - Positivt indstillet

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør mere om nedsmeltningen i Dansk Folkeparti i det nye afsnit af 'Ingen kommentarer', hvor Joachim B. Olsen og Brian Weichardt vandrer rundt i København og taler om Dansk Folkepartis dårlige kommunalvalg

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter