Tulles kattepine: USA-tur kan kollidere med valg

Uanset om valget bliver en realitet i efteråret, så kan Kristian Thulesen Dahl (DF) fra udfordringer med at få kalenderen til at passe

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl havde planer om FN-møde i efteråret. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl havde planer om FN-møde i efteråret. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Netop nu buldrer valgtrommerne, og rygterne om et snarligt folketingsvalg løber hurtigere end ti vilde heste på Christiansborg.

I toppen hos både Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti peger man på, at det mest sandsynlige er et valg allerede i oktober. Men i sidstnævnte parti kan det give problemer i kalenderen, hvis et valg bliver en realitet næste måned.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har nemlig allerede planer om at tage til New York og deltage i FN's Generalforsamling i slutningen af oktober og starten af november. 

Et specielt efterår
Kristian Thulesen Dahl kan altså have et ganske begivenhedsrigt efterår foran sig.

For under alle omstændigheder står Dansk Folkeparti over for svære forhandlinger med regeringen om skattelettelser samt de andre centrale brikker i 2025-planen.

Kristian Thulesen Dahl er selv klar over, at hans kalender i efteråret bliver besværlig at få til at gå op.

- Efteråret ser jo unægteligt lidt specielt ud her på Christiansborg, så nu må vi se, om det lykkes, siger han.

Midt i valg?
Ifølge Folketingets egen kalender står FN Generalforsamlingen til afholdelse ad to omgange, hvor første parlamentariske delegation løber fra 14. september til 30. september.

Anden delegation, hvor Kristian Thuelsen Dahl har planlagt at deltage, foregår fra 26. oktober til 11. november.

De knap tre uger, hvor Thulesen Dahl allerede har planer om at rejse til USA og deltage i mødet, kan ifølge flere politiske kommentatorer falde sammen med et folketingsvalg.

Ifølge Ekstra Bladets egen politiske kommentator, Hans Engell, er der meget, der peger i retningen af et valg lige præcis i slutningen af oktober.

Førsteprioritet
Ifølge Kristian Thulesen Dahl er der endnu ingen anledning til at aflyse sin deltagelse i FN's Generalforsamling. Han ser frem til den årlige begivenhed.

- Jeg vil vældig gerne deltage i FN’s generalforsamling. Jeg fik især sidst meget stort udbytte af møderne og besøgene, siger han, men understreger dog, at der er politiske udfordringer at tage hånd om herhjemme først:

- At løse problemerne herhjemme har første-prioritet.

Engell: Der kommer snart folketingsvalg

Løkkes 'venner' i slåskamp for åben skærm

Tulles knytnæve: Drop Samuelsen

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.