Tulles skattebombe: I krig med Løkke og Samuelsen

DF's formand nægter at stemme for en skattereform i denne valgperiode (opdateret)

Du kan glemme alt om en skattereform i denne valgperiode. Den besked fik Lars Løkke her til aften fra DF' formand Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jens Dresling
Du kan glemme alt om en skattereform i denne valgperiode. Den besked fik Lars Løkke her til aften fra DF' formand Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jens Dresling

Kristian Thulesen Dahl lægger nu gift ud for statsminister Lars Løkke Rasmussen helt centrale valgløfte om skattelettelser. DF-formanden nægter at lægge stemmer til en skattereform på denne side af et Folketingsvalg.

Det oplyser han til DR.

- Hvis man fastholder flygtningepolitikken, så betyder det, at der ikke er plads til skattelettelser. Og det kan jeg ikke se ændre sig i resten af regeringsperioden, og så kan man lige så godt sige det, som det er, siger Kristian Thulesen Dahl til DR.

Dermed går han ikke bare op imod Løkkes planer om at lette skatten for lavtlønnede danskere, men også Liberal Alliances krav om at sænke topskatten. LA's leder Anders Samuelsen har truet med at vælte regeringen før jul, hvis ikke topskatteprocenten bliver sænket.

- Vi vil ikke være med i en skatteaftale om at sænke skatterne, når ikke der er penge til det, siger Kristian Thulesen Dahl til DR.

- På det grundlag, vi kender nu, så er der ikke basis for at lave en skatteaftale, der sænker skatterne. Der er simpelthen ikke penge til det. Pengene bliver brugt på flygtninge og migranter. Og i det omfang, at der bliver penge til overs, skal de bruges på at styrke velfærden, altså vores sundhedssektor og ældrepleje, siger Kristian Thulesen Dahl.

Der er ikke plads
Statsminister Lars Løkke Rasmussen må derfor offentligt erkende, at der ikke er penge til skattelettelser i denne valgperiode.

- Løkke kan kalde det, hvad han vil: Udsættelse eller aflysning. Men med de nye tal, vi har fået fra regeringen, for, hvad flygtninge og migranter koster med den politik, der bliver ført - vi taler tocifrede milliardbeløb hvert eneste år – så er der bare ikke penge til skattelettelser. Så min bøn er, at man laver fuldstændig om på flygtningepolitikken, for den suger alle de ressourcer ud, der er at gøre godt med. Det duer simpelthen ikke, at man går og foregøgler danskerne, at der er plads til skattelettelser, siger Kristian Thulesen Dahl til DR.

Dermed stikker DF-lederen kniven ind, hvor det gør allermest ondt på Lars Løkke Rasmussen og de øvrige partier i blå blok, der alle har bundet hele deres politiske prestige op på at kunne gennemføre en storstilet skattereform til efteråret.

Sosserne har også sagt nej
Den smalle V-regerings eneste håb er nu, at få Socialdemokraterne til at stemme for skattelettelserne til de laveste arbejdsindkomster, men Mette Frederiksen & Co vil næppe hjælpe en trængt Løkke med det projekt.

Så sent som i sidste måned fastslog Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht, at partiet ikke vil lægge stemmer til skattelettelser. Det bliver der ifølge socialdemokraterne ikke råd til på grund af de stigende udgifter til flygtninge.

- Derfor er vores klare opfordring også, at regeringen udskyder enhver tanke om skattelettelser på ubestemt tid, lød det fra finansordfører Benny Engelbrecht.

LA: Vi håber stadig

Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll mener dog stadig, at partierne i blå blok nok skal finde sammen om en skattereform til efteråret.

- Vi ser frem til forhandlingerne til efteråret. Mon ikke det løser sig? Det tror jeg på. Vi tror på, at hvis de blå partier sætter sig sammen, bliver der både plads til skattelettelser og til noget, der er vigtigt for Dansk Folkeparti, udtaler han i en sms til Ekstra Bladet.

Også Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen forsøger, at demontere Dansk Folkepartis skattebombe.

- Det her har Kristian Thulesen Dahl givet udtryk for mange gange de seneste måneder. Ligesom vi har sagt, at vi ønsker at gennemføre skattelettelser til efteråret. Det vil vi indkalde folketingets partier til forhandlinger om.

- Men det nye er jo, at Thulesen Dahl helt afviser, at stemme for skattelettelser i denne her valgperiode?

- Det han siger er at som situationen er nu, så er der ikke råd til skattelettelser. Og jeg er helt enig, at der skal være råd til det. Vi kan ikke bruge pengene to gange.

- Det var et af jeres valgløfter, at skatten skulle sænkes for folk med små indkomster?

- Lige præcis. Vi vil sænke skatten på arbejde og primært på de laveste arbejdsindkomster. Og det er regeringens udgangspunkt, når vi indkalder til forhandlinger efter sommer. Der er det jo klart, at vi alle har et behov for at positionere os i forhold til de forhandlinger. Der er en grund til, at vi er fire forskellige partier.

- Hvad hvis regeringen ikke kommer igennem med skattelettelserne til folk med små indkomster?

- Det har jeg tillid til, at vi gør. Men det forudsætter jo at vi kan skaffe pengene. For de kan kun bruges en gang.

- Så det er ikke sikkert, at I kan holde det valgløfte?

- Det er vores ambition, ligesom de andre vi har holdt. Jeg ved godt, at det er en ny og spændende politik. Men det har vi faktisk tænkt os.

Se også: Hjort udskriver flygtninge-regning: DF hælder salt i skattesåret

Lars Løkke står overfor et afgørende efterår. Foto: Jens Dresling/Polfoto Politik Knald eller fald for Løkke

322 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere