Tusindvis af danskere tvinges på integrationsydelse

Danske statsborgere, der er født og opvokset i Danmark, men har boet i udlandet mere end et af de seneste otte år, risikerer at blive sat på integrationsydelse fra 1. juli. Ligesom udlændinge får de tilbudt dansktillæg, hvis de kan bevise deres danskkundskaber

Susanne Carlsen skal fra 1. juli fra kontanthjælp til integrationsydelse, fordi hun har boet i en årrække i Sverige og ikke har arbejdet i Danmark, siden hun flyttede hjem. Da kommunen meddelte hende nyheden, lå der vedhæftet en ansøgning om dansktillæg. (Foto: Linda Johansen)
Susanne Carlsen skal fra 1. juli fra kontanthjælp til integrationsydelse, fordi hun har boet i en årrække i Sverige og ikke har arbejdet i Danmark, siden hun flyttede hjem. Da kommunen meddelte hende nyheden, lå der vedhæftet en ansøgning om dansktillæg. (Foto: Linda Johansen)

Tusindvis af pæredanske statsborgere, som er født og opvokset i Danmark, bliver fra 1. juli tvunget fra kontanthjælp og uddannelsesstøtte over på integrationsydelse. Nogle af dem vil måske endda blive bedt om at bevise deres danskkundskaber.

Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre.

Som del af de stramninger i udlændingeloven, som regeringen vedtog sammen med sine støttepartier, bliver kravene for at få kontanthjælp og uddannelsesstøtte skærpet. Man skal have opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år for at få hjælp. Ellers skal man have boet i et EU- eller EØS-land og have arbejdet i Danmark, siden man flyttede tilbage.

Opfylder man ikke de krav, bliver man tvunget på integrationsydelse. Den er sat ned til det halve af kontanthjælpen.

Pære-danske statsborgere skal bevise danskkundskaber

Susanne Carlsen er en af de pære-danske statsborgere, som bliver ramt af de nye regler.

Hun er født og opvokset i Danmark, men boede i Sverige fra 2003 til 2012, mens hun arbejdede i Danmark. Siden 2012 har hun boet i Helsingør, hvor hun har været på dansk kontanthjælp på grund af en arbejdsskade.

– Jeg har altid arbejdet i Danmark og betalte min skat i Danmark, også imens jeg boede i Sverige. Men det er lige meget, siger kommunen, fortæller hun til Ekstra Bladet.

For at blive undtaget for opholdskravet skulle Susanne Carlsen have arbejdet i Danmark, efter hun kom tilbage. Det har hun ikke.

Da Helsingør Kommune meddelte hende nyheden i et brev, lå et ansøgningsskema vedhæftet.

– Der var sådan en ansøgning med i det her brev om at søge dansktillæg. Jeg tænkte, ’Bliver jeg behandlet som flygtning eller fremmedarbejder eller asylansøger? I mit eget land!’ Hvordan kan man behandle folk, der er født og opvokset i Danmark, sådan her?

Vennerne og familie troede, det var løgn, men den er god nok.

Mindre attraktivt for flygtninge

Hensigten med de nye regler er at gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark og mere attraktivt for dem at arbejde.

Men ifølge Ekstra Bladets beregninger vil danske statsborgere som Susanne Carlsen udgøre mellem fem og ni pct. af det samlede antal personer, der skal på integrationsydelse, frem til 2022.

Beregningen er foretaget på baggrund af tal, som Ekstra Bladet har fået fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Tallene viser, at omkring 900 danske statsborgere vil blive omfattet, fra ændringerne træder i kraft 1. juli og frem til udgangen af 2016. I 2017 ventes tallet at stige til 1300.

Når danske statsborgere, der har boet i udlandet i en årrække, rammes, er det ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet en utilsigtet effekt af stramningerne. Det er, fordi man ikke ville risikere at bryde internationale konventioner.

– Reglerne om integrationsydelse gælder også danske statsborgere, da det ikke vil være i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser at have en direkte forskelsbehandling af danske statsborgere og andre, der kommer hertil, skriver Mia Tang, presse- og kommunikationschef for ministeriet, i en mail til Ekstra Bladet.

– Regeringen mener, at ydelsens formål, nemlig at sætte skub i integrationen, er så vigtig, at regeringen har accepteret, at den også kommer til at omfatte en gruppe, som den egentlig ikke er tiltænkt.

Halv ydelse

For folk som Susanne Carlsen, der bliver sat på integrationsydelse, vil stramningerne kunne mærkes på pengepungen. For eksempel vil enlige uden børn under de nye regler modtage 5945 kroner om måneden før skat i integrationsydelse mod tidligere 10849 kroner i kontanthjælp.

De cirka 6000 kr. i integrationsydelse dækker kun lige Susanne Carlsens faste udgifter på cirka 8500 kr. om måneden, når hun lægger sine andre ydelser til. Der bliver ikke råd til at betale mad og medicin oveni. Det bruger hun omkring 1800 kr. om måneden på.

Kommunen har dog indvilliget i, at Susanne Carlsen med sin tiende klasses afgangseksamen kan få dansktillæg på 1517 kroner oveni. Det kan man få, hvis man kan bevise, at man kan dansk på for eksempel 9. klasses niveau eller derover.

Susanne Carlsen kan godt lide intentionen om at stramme reglerne for både udlændinge og danskere, der udnytter systemet. Men der er grænser, mener hun.

– Selvfølgelig er det helt OK at stramme reglerne, men jeg synes bare, man burde gå ned i de enkelte sager i stedet for at sige, ’Nu skærer vi sgu alle over én kam’.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil ikke kommentere enkeltsager.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen