TV 2-chef: Derfor fjernede vi spørgsmål til Løkke

Chefredaktør på TV2 News afviser, at tv-kanalen lod sig presse

Sådan sagde Løkke, da Ekstra Bladet konfronterede ham om raseriet før en TV 2-udsendelse, der skulle have fået kanalen til at tage spørgsmål ud. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

TV2 News-chefredaktør Mette Østergaard afviser over for Ekstra Bladet, at TV2-ledelsen har ladet sig føje af Lars Løkke Rasmussen og fjernet ubehagelige spørgsmål om Løkkes troværdighed.

Det fortæller hun i et interview med Ekstra Bladet:

– Der opstår et tvivlsspørgsmål om rammen for interviewet med Lars Løkke Rasmussen og den aftale, der er indgået om interviewet. Det er ikke noget med, at vi lader politikere redigere vores udsendelser, siger Mette Østergaard om kontroversen mellem TV2 og Venstre-formanden.

– Men er det korrekt forstået, at der bliver taget spørgsmål af teleprompteren, der handler om Lars Løkkes omdømme og troværdighed, efter I er blevet kontaktet af Løkkes kampagnefolk?

– Det er de spørgsmål, der er en diskussion om med Venstre. Vi vurderer i den konkrete situation – set i lyset af, at Løkke er 30 minutter forsinket til interviewet efter sit besøg i Vollsmose – at vi hellere vil bruge tiden på spørgsmål med om kontanthjælpsloft, nulvækst osv.

– På overfladen kunne det meget let se ud, som om I lader jer presse til at fjerne de her spørgsmål. Hvad er din kommentar til det?

– Det er jeg meget uenig i. Det her handler ikke om pres. Det er et tvivlsspørgsmål om en aftale. Og en journalistisk vurdering af, hvad vi ville prioritetere i udsendelsen, der blev kortere end planlagt.

– Men I tager jo faktisk de her spørgsmål ud. Hvordan skal det så forstås?

– Jeg havde ingen problemer haft med, at Lars Løkke ikke deltog i det interview eller nægtede, hvis aftalen havde været fuldstændig klar. Men det var den ikke. Derfor traf vi den beslutning.

Lars Løkke Rasmussen var ikke glad for de planlagte spørgsmål i TV2 NEWS-programmet Krydsild. (Foto: Joachim Adrian) Dansk politik - 11. jun. 2015 - kl. 21:34 Intern mail afslører: Løkke rasende lige inden LIVE-program

Lars Løkke Rasmussen (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 11. jun. 2015 - kl. 22:17 Han har gjort det før: Her har TV2 ændret for Løkke

Pinligt for TV 2, mener Ekstra Bladets politiske journalister.

Ekstra Bladet var også torsdag aften i kontakt med Mette Østergaard, efter vi var kommet i besiddelse af de interne mails fra TV2.

– Der står ret specifikt, at Løkke var ved at rive det her sminkeskur ned i raseri. Hvordan er det ikke et optrin, som du tidligere afviste?

– Det har været min opfattelse, at der ikke var et optrin. Men som sagt var jeg ikke tilstede. Men jeg vil gerne tilføje, at medarbejderen, der har skrevet mailen, ikke selv var tilstede.

– Hvorfor tager I de her spørgsmål ud, når det ikke ser ud, som om der er lavet en aftale om, at man ikke må spørge til troværdighed?

– Det materiale, du har, er ikke det eneste grundlag for den beslutning, der er truffet. Men jeg vil bare igen understrege: Det er ikke Venstre eller Løkke, der redigerer vores udsendelser.

– Men der står meget specifikt i den efterkritik, der er sendt ud, at man aldrig laver aftaler med politikere...

– Pointen med den efterkritik er at understrege, at vi selvfølgelig ikke skal lave aftaler med politikere, hvor vi kan komme i tvivlssituation, vi er kommet i. Det er suppleret af en mundtlig dialog, som gør, at der opstår tvivl.

– Hvad er det for en dialog?

– Der har været flere involverede. Det er et internt anliggende.

– Nægtede Løkke at deltage, hvis de her spørgsmål skulle med?

– Det er rigtigt, at der var en diskussion. Men om det kunne have endt med, at Lars Løkke ikke deltog, skal jeg ikke kunne sige. Den situation kom jo ikke.

271 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere