TV: Derfor dropper Løkke blå flertalsregering

Venstre-formanden er kommet frem til, at det ikke kan lade sig gøre at danne en flertalsregering med de borgerlige partier

Se Løkkes udmelding her

Efter forhandlinger hen over weekenden er Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, kommet frem til, at det ikke kan lade sig gøre at danne en flertalsregering med de fire blå partier - Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Det har Løkke meddelt pressen på Christiansborg. Venstre-formanden begrundede beslutningen således:

- Først og fremmest hænger det sammen med, at min egen standard til en ny regering er, at det skal være en manøvredygtig regering. Derfor er det ikke gjort med, at fire partier eventuelt kunne sætte sig efter hårde, intense diskussioner - gennem hvad jeg vil forudse er meget lang tid - og nå et kompromis, hvis regeringen ikke kan rykke sig yderligere, lød det fra Løkke, der fortsatte:

- En flertalsregering bestående af de fire partier med lige præcis 90 mandater vil være en regering som - når den er blevet enig med sig selv - vil have meget svært ved at flytte sig parlamentarisk. Så af den grund lader det sig ikke gøre, og det vil jeg i morgen formiddag meddele Hendes Majestæt Dronningen, sagde VEnstre-formanden.

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup forlader Amalienborg. (Foto: Philip Davali) Dansk politik - 20. jun. 2015 - kl. 19:32 Tulle sidder med trumferne

Nye forhandlinger
Ikke langt fra Løkke stod Venstres næstformand, Kristian Jensen, der på den måde fik signaleret, at han havde været en del af forhandlingerne.

Nu skal Løkke så i gang med at danne en mindretalsregering. Her bliver det store spørgsmål, om det kan lykkes ham at få Dansk Folkeparti med i et regeringssamarbejde. Alternativt må Løkke sandsynligvis danne en meget smal regering blot bestående af Venstre.

Se også: V-profil: Sæt Tulle i spidsen for forhandlingerne

1 af 2 Løkke (foto Philip Davali)
2 af 2 
444 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere