TV: Frank Jensen om blodigt Thorning-opgør: Det her var det værste

Helle Thorning-Schmidt vandt og Frank Jensen tabte formandsvalget i Socialdemokratiet for præcis 10 år siden. Et formandsopgør, der på nogle punkter blev mere blodigt, end især Frank Jensens familie kunne holde til. Det afslører han over for Ekstra Bladet TV. Se det her

Frank Jensen forklarer, hvordan hans opgør med Poul Nyrup Rasmussen forløb i et eksklusivt interview med Paula Larrain.

10 år efter formandsopgøret mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen i Socialdemokratiet, giver Frank Jensen igen. Han gør det godt nok på sin egen stille facon, men han gør det.

I et eksklusivt interview med Ekstra Bladet TV's Paula Larrain indrømmer den nuværende næstformand i Socialdemokratiet og overborgmester i Københavns Kommune, at det især er kampen mellem ham selv og den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der gør ondt.

Frank Jensen og Poul Nyrup Rasmussen var tætte kollegaer: (Foto: Tine Harden)

Kort før selve valget gik Nyrup nemlig hårdt frem og slog fast, at Frank Jensen ikke var egnet til at være statsministerkandidat.

Se også: Frank allerede mere populær end Helle

I et interview i TVAvisen sagde den tidligere statsminister, at der var et “tigerspring” mellem Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt og at han ikke mente, at Frank Jensen ville klare jobbet som statsministerkandidat.

- Lige det der ligger nok i den forkerte ende af blodighedsskalaen, indrømmer Frank Jensen efter at have genset det 10 år gamle interview.

- Det var unødigt smertefuldt for partiet, siger han.

Men vel også for dig?

- Ja, for jeg havde været så tæt på Poul, og da min kone Jane så det, satte hun sig ned og skrev en mail til Poul og Lone Dybkjær.

Frank Jensen og familien kom videre og efter nogle år i erhvervslivet vendte han tilbage til politik og er nu Overborgmester i København og næstformand.

Se også: Tronen vakler under Frank Jensen

Se hele interviewet med Frank Jensen her, hvor der blandt andet bliver talt om følgende:

- Frank kigger tilbage på den skæbnesvangre dag

- Frank roser sig selv for at have gjort livet lettere for sin nye formand ved at trække sig fra toppolitik i nogle år.

112 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere