TV: Helle glider af på 1.000 kroner-spørgsmålet

Helle Thorning-Schmidt vil ikke svare konkret på, om 1.000 kroner for at være på arbejde er nok

Følg Politik

Er du kontanthjælpsmodtager, og kan det ikke betale sig for dig at tage et arbejde så kontakt Ekstra Bladet på mailen 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelige takst)

Er 1.000 kroners forskel på kontanthjælp og arbejde nok incitiament tii at tage et job?

Det spørgsmål ønskede statsminister Helle Thorning-Schmidt langt fra at svare klart på, da Ekstra Bladet mødte hende under roseuddelingen i Aarhus.

Har Lars Løkke egentlig ikke en pointe i, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde?

- Jo, det skal det. Og det er også derfor, vi har sørget for, at det bedre kan betale sig at arbejde nu, end da Lars Løkke var statsminister. Vi har j lavet en skattereform, som betyder, at 250.000 er trukket ud af topskatten. For en helt almindelig LO-familie kan det bedre betale sig at arbejde. De får også noget ud af det til sig selv. Og for enlige forsørgere er der givet en ekstra stor skattelettelse.

Men han synes jo 1.000 kroner er for lidt som motivation. Synes du, 1.000 kroner er tilstrækkeligt?

- Langt langt de fleste har jo langt mere end 1.000 kroner…

Men er 1.000 kroner nok?

Socialrådgiver: Det er hårdt arbejde at være arbejdsløs

Claus Hjort bryder tavsheden om jobgevinst  

Engell: Kæmpe mavepuster til Helle fra onde Morten

- Langt de fleste har langt mere end 1.000 kroner ud af at være på arbejdsmarkedet. Der er en gruppe, der har 2.000 kroner ud af at være på arbejdsmarkedet. Og det man selvfølgelig skal vurdere, det er, om 2.000 kroner om måneden ikke også er meget for en helt almindelig familie, som måske ikke har de store lønninger… Det tror jeg, det er.

Det tror du, det er. Men hvad med de 1.000? Er det også stort nok?

- Jamen 1.000 det er det, det er for nogle familier…

Og er det stort nok?

- … Men i løbet af et arbejdsliv, så bliver det jo til meget mere, for hvis man er på arbejdsmarkedet, så er det også der, man får pension. Det er der, hvor man får en stigende løn ofte. Så det skal kunne betale sig at arbejde.

Betyder det, at 1.000 kroner er tilstrækkeligt?

- Jeg tror ikke, man kan gøre det op på den måde, fordi dem der vil have mindst incitament, vil ofte være dem, der har langt til arbejde og folk, der er på dagpenge. Og derfor skal Lars Løkke Rasmussen jo også svare på: Vil han spare på dagpengene? Det har vi stadig ikke fået noget svar på Venstre om.

Temaet om gevinsten ved arbejde har været centralt i valgkampen, siden Lars Løkke Rasmussen i onsdags lancerede sit valgprogram med en anekdote fra servicevirksomheden Panorama, hvor direktøren havde fortalt om en ansat, der hellere ville være på kontanthjælp, da det ikke kunne betale sig for ham at arbejde.

Vil du stå frem med din personlige historie om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde eller ej, så kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind