De fleste mennesker bruger 1. januar på at ligge på sofaen og pleje deres tømmermænd oven på en vild nytårsaften.
Men det kom den socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes ministre bestemt ikke til.
Ministre til taffel i nytårsskrud
Dronningen inviterede nemlig traditionen tro regeringen til nytårskur, og det er altid 1. januar lige meget om ministrene har tømmermænd eller ej.
De fleste ministre havde derfor ikke drukket så meget champagne, da de skulle fejre det nye år.
- Jeg har jo holdt lidt igen. Jeg vidste jo, at jeg skulle tale med sådan nogle som dig, siger Dan Jørgensen til Ekstra Bladet.
Men der var også flere, der fortalte, at de havde fejret nytår med maner på trods af, at de skulle på arbejde dagen efter.
Og udenrigsminister Martin Lidegaard ville da gerne indrømme, at han havde en smule tømmermænd.
- Det er jo det bedste sted at pleje sine tømmermænd dagen derpå, grinede han.