TV: Kristian Jensen laver slipse-salto i strømpesokker

Udenrigsministeren lod sig presse til at lave en salto iført slips og strømpesokker kort efter sin grundlovstale. Se springet her

Ministre med hovedet nedad er et særdeles sjældent syn, og for det meste bruges ordet kolbøtter kun politisk i overført betydning.

På et grundlovsmøde ved Edelgave i Smørum uden for København fik de 400 tilskuere lidt ekstra til de politiske paroler, da udenrigsminister Kristian Jensen pludselig slog en salto iført slips og strømpesokker.

- Et godt Grundlovsmøde består af taler, fællessang, grønne træer, godt vejr og gymnastikopvisning. På Edelgave blev jeg bedt om at tage et spring med. Og det er vel ikke den værste udfordring, som man kan få..... skriver Kristian Jensen på Facebook.

Se også: Løkke: Der er folk som vil rive vores samfund i stykker

'Spændstigt'
Kulturminister Bertel Haarder (V) har tidligere givet opvisning i at gå på hænder, og nu har udenrigsminister Kristian Jensen (V) vist sine evner ud i gymnastikken.

Der skulle dog lidt overtalelse til, før Kristian Jensen satte af mod himlen. Først sagde han pænt nej til tak opfordringen. Hans spindoktor syntes også, at det var en dårlig ide. Men da Kristian Jensen havde holdt sin tale, opfordrede dirigenten ham til enten at give en dans eller er spring.

Det endte med et spring, mens spindoktoren stod ligbleg og så på. Alt gik dog vel, og bagefter omtalte gymnastiktræneren angiveligt ministerens spring som 'spændstigt'.

Se også: Fut i fædrelandet

Begyndte som treårig
Kristian Jensen begyndte til gymnastik allerede som treårig i Nr. Åby på Fyn, og senere fortsatte han krumspringene i Bøvling ved Lemvig.

Udenrigsministeren har i en årrække være aktiv som foreningsleder og træner på forskellige gymnastikhold inden for DGI.

- Det er mit anker uden for Christiansborg. De forventer, at jeg er der og bidrager, og jeg oplever, at jeg er med til at give noget videre. Noget af det, som mine mange gymnastikinstruktører har betydet for mig, sagde Kristian Jensen til Fyens Stiftstidende i december 2014.

- Gymnastik er en holdsport, men uden konkurrence. Man konkurrerer med sig selv. Kan jeg lidt mere i denne uge end i sidste uge? Kan jeg gøre det flottere? sagde han.

Kristian Jensen mødte sin kone gennem gymnastikken. Det skete på et mix-stævne i Brande i midt 90'erne.

Se også: Grundlovsdag: Test din viden om grundloven

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere