TV: Løkke fik også flere hundrede tusinde i 'efterløn'

Vederlagsregler gav også Lars Løkke ret til efterløn, da han blev forfremmet fra amtsborgmester til millionløn som sundhedsminister

- Det kan jeg ikke huske, svarede Løkke på spørgsmålet om, hvad han selv fik i eftervederlag, da han stoppede som amtsborgmester.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kunne stikke 211.500 kroner i lommen oveni sin millionløn som nyudnævnt sundhedsminister, da han tog springet fra amstborgmesterposten og ind i VK-regeringen i 2001.

De regler for efterløn, der gav forsvarsminister Carl Holst ret til 833.000 i efterløn fra tiden som regionsrådsformand - hvoraf han nu frasiger sig ca. halvdelen - gjaldt nemlig også for 14 år siden, da Løkke kunne notere sig en solid lønstigning med udnævnelsen som sundhedsminister i Anders Fogh Rasmussens regering.

Løkke løftede selv sløret for, at han havde modtaget efterlønnen på Venstres sommergruppemøde i Billund:

- Han (Holst red.) har fået udbetalt et konkret engangsbeløb ved sin fratræden. Det fik jeg også selv, da jeg holdt op som amtsborgmester, og det er der også andre, som har fået. Og derudover har han så krav på løbende måned for måned at få et beløb. Det er så de løbende indbetalinger, han har givet afkald på, og det har jeg fuld respekt for., sagde Lars Løkke Rasmussen fra pressemødet, hvor han også kritiserede de nuværende regler, som er 'svære for folk at forstå.'

Løkke selv kan dog ikke huske, hvor meget han modtog.

Carl Holst. (Foto: Kaare Smith) Dansk politik - 7. aug. 2015 - kl. 11:03 Førende skatteekspert: Holst får skattesmæk, selvom han dropper efterløn

- Det kan jeg ikke huske, fordi det er 15 år siden. Men det er jeg helt sikker på, at dygtige journalister på Ekstra Bladet kan regne sig frem til, lød det fra statsministeren.

Over 200.000

Og det har statsministeren ret i.

I et svar til Ekstra Bladet fra Indenrigsministeriet fremgår det, at 'der ikke i de vederlagsregler for borgmestre og amtsborgmestre, der var gældende i 2001 og 2002, var fastsat regler om, at efterløn ikke blev ydet ved overgang fra hvervet som borgmester eller amtsborgmester til et andet politisk hverv.'

De daværende regler sikrede Lars Løkke halvanden gange månedsløn i eftervederlag for hvert af de tre hele år, han sad som borgmester i Frederiksborg Amt mellem 1998 og 2001.

Løkkes daværende årsløn lød på 564.000 kroner og udløste derfor et eftervederlag på 211.500 kroner.

Dermed var der ikke nogen hindring i vejen for, at Løkke modtog eftervederlaget fra Frederiksborg Amt, selvom hans løn omtrent blev fordoblet til over en million.

Indenrigsministeriet svarer yderligere, at det samlede eftervederlag i Løkkes tilfælde ifølge reglerne 'forfalder til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes', da det udgør mindre end seks måneders løn.

Dermed har Lars Løkke Rasmussen kunnet få beløbet udbetalt, straks efter han blev udnævnt som minister i november 2001.

Venstres gruppeformand Søren Gade bad Carl Holst om at gå til pressen med den seneste udvikling i sagen. Se Søren Gades forklaring her.

1 af 2 Lars Løkke Rasmussen og Carl Holst. (Foto: Ole Frederiksen)
2 af 2 
243 kommentarer
Vis kommentarer