Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl er tydeligvis en tilfreds mand.
Ikke nok med, at hans parti har fået et fremragende valg - han er nu også kommet i gang med de reelle drøftelser om et regeringssamarbejde.
- Vi har ikke lavet konklusioner, men vi har haft et godt møde, hvor vi nu for alvor er kommet i gang, efter at Lars Løkke Rasmussen har fået mandatet til at danne en regering, lyder det fra Kristian Thulesen Dahl umiddelbart efter dagens møde med Løkke.
De hidtidige møder har handlet om, hvorvidt det var muligt danne en flertalsregering. Det har ikke kunnet lade sig gøre, og derfor har Løkke nu mandat til at danne en mindretalsregering.
TV: Tulle om amatør-kritik: Vi holder bare løfterne
Efter dagens møde vil Thulesen Dahl dog ikke konkludere, at en DF-V-regering er rykket nærmere.
- Det kan man slet ikke endnu. Jeg forestiller mig, at der nu kommer møderække, hvor vi får lejlighed til at gå de forskellige politiske områder igennem. Så vi er ikke i nærheden af at tale konklusioner på enkeltområdet.
- Det handler alene om, at vi får skrevet ned og konfronteret hinanden med de positioner og synspunkter, som I kender til hudløshed, siger DF-formanden.
Han henviser til, at Dansk Folkeparti er kommet til forhandlingerne med fire velkendte krav:
Der skal være en stram EU-linje, grænsekontrollen skal genindføres, udlændinge-politikken skal være strammere, og så skal der være en årlig vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.