Tyran vil knuse kvindelige rivaler

Kritikere bliver smidt bag lås og slå. Men Europas sidste diktator kan ikke skjule, at modstanden mod ham stiger

Video/redigering: Reuters via Ritzau Scanpix/Signe Skov

Det ender formentlig med endnu en sejr til præsident, diktator og tyran Alexander Lukashenko, der har siddet på magten i 26 år.

Men meget er anderledes, når hviderusserne i dag går til stemmeurnerne.

Tre kvinder har nemlig udfordret manden med magten i Hviderusland, som bliver kaldt Europas sidste diktatur.

I spidsen står Svetlana Tikhanovskaya.

Hun er blevet en del af valget mod sin vilje, efter Lukashenko smed hendes mand i fængsel. Hvorefter den hjemmegående husmor stillede op i hans sted.

Svetlana Tikhanouskaya (i midten), Maria Kolesnikova (th.) og Veronika Tsepkalo har stået skulder ved skulder de seneste uger. Foto: Reuters/RitzauScanpix
Svetlana Tikhanouskaya (i midten), Maria Kolesnikova (th.) og Veronika Tsepkalo har stået skulder ved skulder de seneste uger. Foto: Reuters/RitzauScanpix
 

Flere anholdelser
I aftes gjorde tyrannen endnu et forsøg på at knuse oppositionen. Kampagnelederen for Svetlana Tikhanovskaya, Marya Maroz, er blevet smidt bag tremmer, skriver de internationale bureauer.

Svetlana Tikhanovskaya selv er gået under jorden.

Sammen med Maria Kolesnikova og Veronika Tsepkalo har Svetlana Tikhanovskaya rejst Hviderusland tyndt og talt til store forsamlinger igennem de senest uger.

Kvindernes krav er først og fremmest reelt demokratiske valg.

Det er deres plan, hvis de mod forventning skulle vinde valget, at udskrive et nyvalg om seks måneder.

De to øvrige kvinder er ligesom Svetlana Tikhanovskaya trådt op på scenen som resultat af Lukashenkos bøllemetoder.

Op til søndagens præsidentvalg i Hviderusland blev en kampagnechef for en oppositionskandidat lørdag anholdt
Op til søndagens præsidentvalg i Hviderusland blev en kampagnechef for en oppositionskandidat lørdag anholdt
 

Svetlana Tikhanouskaya med sine to kolleger. Sammen forsøger de det umulige, at vælte Europas sidste diktator. Foto: Reuters/RitzauScanpix
Svetlana Tikhanouskaya med sine to kolleger. Sammen forsøger de det umulige, at vælte Europas sidste diktator. Foto: Reuters/RitzauScanpix
 

Veronika Tsepkalo er gift med oppositionspolitikeren Valery Tsepkalo, der flygtede i juli til Rusland.

Maria Kolesnikova arbejdede for Viktor Babariko, som er blevet forbudt at stille op ved valget.

Lukashenko beskylder Svetlana Tikhanovskaya for at være stå i ledtog med udenlandske kræfter, og kalder hende 'en stakkels lille pige'.

Samtidig langer han ud efter Rusland, som han mener, forsøger at destabilisere landet

Hviderusland og Rusland står hinanden nært. Men forholdet er blevet ringere efter anholdelsen af flere russere i Hvidrusland, som Lukashenko beskylder for at opildne til voldelige optøjer.

Iagttagere mener, at Rusland ikke reelt vil forsøge at vælte Lukashenko, men blot presse ham til et mere nært samarbejde, skriver BBC.

Der bor 9,5 millioner indbyggere i Hviderusland. Landet er fem gange større end Danmark.

Ved seneste præsidentvalg stemte over 80 procent af vælgerne ifølge de officielle tal på Lukashenko.

Svetlana Tikhanovskaja  siger, at hun venter, at Lukashenko vil snyde ved valget. Foto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
Svetlana Tikhanovskaja siger, at hun venter, at Lukashenko vil snyde ved valget. Foto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
 

Alexander Lukashenko deltager i militærparade tidligere på sommeren. Foto: Reuters/RitzauScanpix
Alexander Lukashenko deltager i militærparade tidligere på sommeren. Foto: Reuters/RitzauScanpix
 

Se også: Hvideruslands leder beskylder Rusland for at stå bag komplot før valg

34 kommentarer
Vis kommentarer