Tysk avis døber Støjberg: Danmarks Trumpine

Inger Støjbergs (V) strammerkage bliver omtalt i udlandet, og nu er den danske minister døbt 'Trumpine'

Her ses den tyske avis Bilds overskrift og billede på Støjberg-historien. Foto: Bild
Her ses den tyske avis Bilds overskrift og billede på Støjberg-historien. Foto: Bild

Har verden fundet en kvindelig Trump - en Trumpine - der tiltrækker sig opmærksomhed med hårrejsende sociale mediekampagner på bekostning af flygtninge?

Sådan indleder den tyske tabloidavis Bild en artikel om integrationsminister Inger Støjbergs (V) omstridte kage-billede, hvor hun fejrer 50 udlændinge-stramninger.

Inger Støjberg har ifølge Bild brugt sine knap to år som minister på at gøre livet surt for flygtninge og asylansøgere.

Løkke om Støjbergs strammer-kage: Beklageligt

Dermed benytter Støjberg samme metoder, som den amerikanske præsident Donald Trump slog på tromme for i valgkampen og senest har benyttet med indrejseforbudet, skriver Bild.

Umiddelbart så det uskyldigt ud, da Inger Støjberg tirsdag eftermiddag lagde et billede af en kage på Facebook. Men det var det langt fra.

- I dag fik jeg vedtaget stramning nummer 50 på udlændingeområdet. Det skal fejres!

Sådan lød ministerens Facebook-opslag, og det fik efterfølgende nettet til at koge.

Læs om alle stramningerne her.

DF: Vi giver citronmåner ved 100 stramninger

Ingen arme, ingen...
Dernæst går Bild i gang med den danske debat om kagebilledet, og viser blandt andet et billede af Politikens tegner Philip Ytournel.

Bild beskriver også Inger Støjberg som den drivende kraft bag den omstridte smykkelov.

Støjberg i udlandet
Flere udenlandske medier har også omtalt Ingers 'strammer-kage'.

Især vores nordiske nabolande har lagt mærke til fejringen, og Støjberg er omtalt på ABC Nyheter samt norsk TV2. Derudover har svenske Aftonbladet også haft en netartikel om Støjberg med kagen.

Amerikanske New York Times har også omtalt kage-billedet.

Her køres på, hvordan Danmark normalt praler med humanisme, generøs ulandsbistand og åbne arme overfor flygtninge.

'Tiderne er skiftet' skriver avisen med henvisning til billedet.

Det mindre spanske medie, ABC, har også skrevet om kagen, der deler vandene i Danmark.

Et flertal af Ekstra Bladets læsere mener, at 'strammer-kagen' er helt i orden. Se den løbende afstemning nedenfor.

Hvad synes du om Støjbergs fejring?

Preller af på Støjberg
Men den kritik forstår Inger Støjberg slet ikke, fortæller hun til Ekstra Bladet

- Jeg har jo mange gange fejret politiske sejre i Venstre med kage. Jeg kan blandt andet huske, at vi også fejrede det med kage, da vi fik lagt den røde regerings betalingsring i graven. Der havde Lars Løkke kage med til gruppemødet, så jeg synes ikke, at det er så unaturligt at fejre sejre med kage, siger Inger Støjberg til Ekstra Bladet.

Støjberg deler kage-billede: Nu raser debatten

- Men kan du ikke godt forstå de mennesker, der mener, at det er usmageligt at fejre den her slags ting med kage? Det 'går jo udover' rigtige mennesker.

- Der er to ting at sige til det. De to sidste stramninger, som vi har gennemført i dag, er blevet gennemført af et enigt Folketing. Alle Folketingets partier har stemt for. Det er den ene del af det.

- Den anden del er, at vi har fået strammet gevaldigt op i tilstrømningen, og det kan jeg ikke komme bag på nogen. Det gik vi nemlig til valg på. Jeg har mange gang sagt, at vi skal begrænse tilstrømningen, og fordi det er lykkedes, så kan vi nu sende en milliard kroner til hjælpen i nærområderne. Så hvis jeg var fra Røde Kors, så ville jeg glæde mig over, at der kommer en milliard mere, siger Inger Støjberg til Ekstra Bladet.

Nødt til at stramme
- Kan du ikke se, at det er et lidt skidt signal at sende, at du sidder og spiser lagkage, mens der er nogle udlændinge, der får sværere ved at komme ind i Danmark?

- Det synes jeg bestemt ikke, og jeg vil langt hellere hjælpe i nærområderne. Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at regeringen og jeg ønsker at stramme udlændingepolitiken. Når jeg har et stort ønske om at stramme op, så er det fordi, at vi naturligvis skal hjælpe mennesker, der er i nød. Men vi skal også selv kunne følge med.

- Hvis vi ikke får gjort det, så vil der ligge to regninger foran os. En økonomisk regning, hvis ikke vi får de mange mennesker i gang i samfundet, men også en værdi-mæssig regning, hvis de ikke tager det danske værdisæt til sig. Der må vi bare sige, at antal har en meget stor betydning, når det handler om integration, siger Inger Støjberg til Ekstra Bladet.

- Når sådan et billede støder mange mennesker, og det kan misforstås, vil du så overveje at lade være med at dele den slags i fremtiden?

- Nej, jeg synes, at det er helt på sin plads, at man fejrer sine politiske sejre, siger Inger Støjberg til Ekstra Bladet.

Imens fortsætter debatten på Twitter.

Også på Facebook raser debatten, hvor adskillige brugere har kaldt opslaget for klamt og smagløst.

- Der er altså et eller andet helt galt, når det er god reklame i sig selv at gøre livet sværere for flygtninge og indvandrere. Helt i sig selv. Uden forklaring eller argumentation.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller