Uber-boom 1. maj: Joachim B. Olsen håner fagbosser

Fagbosser er ude af trit med deres egne medlemmer, lyder det fra Liberal Alliances Joachim B. Olsen efter flere brugte Uber 1. maj

Tidligere på måneden testede Ekstra Bladet Uber og taxaselskabet 4 x 35. Der blev sammenlignet ventetid, længde på rute og selvfølgelig, prisforskel. Se, hvad vi kom frem til, i indslaget her

Joachim B. Olsen griner over flere Uber-ture 1. maj.

Opturen for det omstridte transportnetværk på arbejdernes internationale kampdag viser, at fagbosserne i LO og 3F er ude af trit med deres egne medlemmer, mener Liberal Alliances beskæftigelsesordfører.

- Det er sgu sjovt, når man tænker på, at 3F bruger mange penge og kommunikationsfolk til at tordne mod Uber, og så fagforeningens egne folk bruger Uber.

- Dem der holder brandtalerne er ude af trit med det, som en stor del af deres egne medlemmer ønsker. Man skal ikke bedømme folk på det, som de siger, men det som de gør, og her kan vi se, at de menige medlemmer gør noget andet, end det fagbosserne siger, siger Joachim B. Olsen til Ekstra Bladet.

Han prøvede selv at få en Uber-chauffør 1. maj, men på grund af den øgede efterspørgsel var prisen sat op, og Joachim B. Olsen fandt en anden transportform. Prisen var angiveligt hævet halvanden gang.

Det skyldes, at der var flere kunder end normalt, flere hentede Ubers app og transportnetværket måtte derfor skrue op for chaufførernes løn på grund af efterspørgslen, skriver Uber til Ekstra Bladet.

Samfund - 26. apr. 2016 - kl. 09:40 Chauffører i clinch: Din Uber ødelægger min fremtid!

Uber dækkede et behov
Fagforeninger og flere partier på Christiansborg beskylder Uber for at være piratkørsel, som langsomt kører almindelige taxachauffører fra hus og hjem. Det skyldes, at Uber ikke lever op til samme lovkrav, og derfor kan kører kunderne billigere rundt.

Uber var da også særdeles upopulær på den store scene i Fælledparken, men man kan ikke bebrejde de mange mennesker, som vælger at køre med Uber, mener LA'eren.

- Der var en stor efterspørgsel på at blive transporteret rundt i Københavns den dag, og det kunne taxa-markedet ikke dække, så Uber var et godt produkt, som vi bør omfavne, ellers får fagbevægelsens medlemmer et velfærdstab, siger Joachim B. Olsen.

Transportnetværket opererer i øjeblikket kun i Hovestadsområdet, og det har ikke været muligt at få oplysninger om, hvorvidt den øgede efterspørgsel gik til 1. maj-arrangementer.

Det var dog arbejdernes kampdag, der samlede de fleste mennesker til større arrangementer den dag, og liberalisten kan ikke dy sig for at drille fagbosserne.

- I stedet for at være maskinstormere, så kom ind i kampen, og bak op om en liberalisering af taxaloven, så Uber og andre koncepter ind på markedet. Det er det, som en del af jeres medlemmer ønsker, lyder det fra Joachim B. Olsen.

Se også: 3F sætter fiktiv Karl Smart-type ind i kampen mod Uber

Ulovligheder på samlebånd
Seks Uber-chauffører venter i øjeblikket på en afgørelse i Københavns Byret, hvor de er tiltalt for overtrædelse af taxiloven og færdselsloven.

Det er første gang, at en dommer skal tage stilling til lovligheden af Uber, efter at det amerikanske firma gjorde sit indtog i Danmark i efteråret 2014. Og det juridiske slagsmål har længe være efterspurgt i taxibranchen, der mister kunder til Ubers ’piratkørsel’.

På Christiansborg venter justitsminister Søren Pind (V) og en række andre politikere på resultatet i retten, før de vil tage stilling til, hvad der skal ske med Uber i Danmark.

Der er dog ingen tid at spilde ifølge Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen, der mener, at Uber faciliterer ulovligheder på samlebånd.

- I forvejen er det grotesk, at det skal prøves ved en domstol. De bryder en klokkeklar lovgivning, så det kan ikke være så vanskeligt, sagde Kim Christiansen til Ekstra Bladet.

Se også: Uber klar med støtte til tiltalte chauffører

De seks på anklagebænken er mænd mellem 21 og 52 år, som alle nægter sig skyldige.

Til at vidne i sagerne har anklagemyndigheden indkaldt de betjente, som sigtede de såkaldte Uber-chauffører. Der er derfor ingen kunder, som skal i vidneskranken.

Se også: Kritikken af Uber er snæversynet

Så hårdt rammer Uber
De almindelige taxaselskaber bliver særlig ramt af Ubers indtræden, når natten falder på, og weekendfolket skal fragtes rundt.

Det viser salgstal fra Taxinord, der kører med 600 vogne i Region Hovedstaden, og som har sammenlignet omsætningen i år og sidste år for 20 weekendnætter i januar, februar og marts for at se effekten af Uber.

Omsætningen er faldet med 14 procent, hvilket svarer til knap 14.000 ture mindre i tidsrummet fra midnat til klokken fem om morgenen.

Travis Kalanick (indsat) er blevet stenrig på app'en, som vækker protester i den etablerede taxabranche verden over - som her i Zürich. (Foto: AP) Tæt på 'Brutalt røvhul': Her er den ukendte Uber-milliardær

Taxaer forsvinder
I alt kører Taxinord derfor nu 71.480 ture i de 20 weekendnætter, og ifølge direktør Carsten Aastrup skyldes faldet udelukkende Uber. Derfor frygter han en langvarig retssag.

- Vi har mistet rigtig meget omsætning, og hvis nu byrettens dom bliver anket, og vi skal vente et år mere på en endelig afgørelse, så kan vi ikke holde til det.

- Det kommer til at betyde, at taxaerne stille og roligt forsvinder for nattebilledet, fordi det ikke kan betale sig, siger han til Ekstra Bladet.

Ubers chauffører bør ikke frygte en pludselig kontrol fra Skat (Foto: Mogens Flindt) Dansk politik - 31. mar. 2016 - kl. 23:32 Skat giver Uber-chauffører arbejdsro

Taxidirektøren ser gerne, at Uber får lov til at køre i Danmark. Så skal det bare være på lige og lovlige vilkår, hvilket det langt fra er i dag ifølge Carsten Aastrup, fordi Uber ikke i øjeblikket skal leve op til samme lovkrav.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal tage så lang tid at finde ud af, om Uber er lovligt eller ulovligt. Jeg er ret sikker på, at en første års jurastuderende kan finde ud af, at det er ulovligt på et par timer, siger han.

Se også: Søren Pind erkender: Uber-sag er trukket ud

Ekstra Bladet har forsøgt at få oplysninger om antal tur for de almindelige taxa-selskaber på 1. maj i forhold til tidligere år.

219 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere