Udenrigsminister Jeppe Kofod er testet positiv for covid-19

Jeppe Kofod er tirsdag aften testet positiv for covid-19. Han har lette symptomer og er gået i selvisolation

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der her ses søndag til demonstration foran den russiske ambassade, har fået covid-19 og arbejder hjemme
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der her ses søndag til demonstration foran den russiske ambassade, har fået covid-19 og arbejder hjemme "de næste dage." (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Midt i en af nyere tids mest højspændte udenrigspolitiske situationer er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) testet positiv for covid-19. Det oplyser Udenrigsministeriet.

Tirsdag aften har udenrigsministeren fået et positivt testsvar. Ifølge ministeriet udviser ministeren 'lette symptomer'. Han er derfor gået i selvisolation og arbejder hjemmefra 'de næste dage'.

- Jeg vil samtidig understrege, at regeringens utrættelige indsats i forhold til den igangværende krig i Ukraine fortsætter med uformindsket styrke, siger Jeppe Kofod i en skriftlig meddelelse.

Udenrigsministeren har siden Rusland tidligt torsdag den 24. februar invaderede Ukraine været til flere internationale møder. Tirsdag var han eksempelvis i Genève til møde i FN's Menneskerettighedsråd.

Her udvandrede han sammen med en række andre landes diplomater, da den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, skulle tale.

Jeppe Kofod erklærer også, at hans sygdom ikke kommer til at ændre på aktivitetsniveauet i den danske indsats.

- Jeg kan forsikre om, at vi fra dansk side fortsat vil presse på for de hårdest mulige internationale sanktioner mod Rusland, som svar på Putins angrebskrig mod Ukraine.

- Ligeledes vil arbejdet med at støtte Ukraine og den ukrainske befolkning fortsætte ufortrødent. Jeg vil naturligvis fortsætte min del af arbejdet, selv om det bliver hjemmefra de næste dage, siger han i Udenrigsministeriets meddelelse.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ukrainerne skal ikke rammes af den smykkelov, der ville tage deres værdier fra dem, hvis de var flygtet til Danmark fra et andet land. Det siger Socialdemokratiet i Ekstra Bladets podcast 'Ingen kommentarer'.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+