Udenrigsministeriet erkender fejl i coronarapport

Island blev ved 'en teknisk fejl' udstillet som mere nedlukket end Danmark

Udenrigsministerier har begået fejl i en rapport om, hvor meget de forskellige lande er lukkede under coronakrisen. Foto: Jens Dresling
Udenrigsministerier har begået fejl i en rapport om, hvor meget de forskellige lande er lukkede under coronakrisen. Foto: Jens Dresling

Udenrigsministeriet har opdaget en afgørende fejl som ændrer resultatet i den flittigt delte rapport, som for nylig udstillede Island som mere nedlukket end Danmark under coronaudbruddet.

Efter at have rettet 'en teknisk fejl' viser det sig nu, at Island rent faktisk var mere åbent end Danmark, selv om rapporten påstod det modsatte.

Det oplyser Udenrigsministeriet til Ekstra Bladet.

'Fejlen har betydning for Islands samlede nedlukningsgrad, og betyder at Island i hele perioden fra 21. april og fremefter har været mindre nedlukket end det fremgik af grafikken og mindre nedlukket end bl.a. Danmark. Der er d.d. sendt en berigtigelse til Folketinget,' skriver ministeriet.

Læste Ekstra Bladet
Fejlen er blevet opdaget af ministeriets embedsmænd, efter rapporten blev dumpet med et brag i Ekstra Bladet af en af landets førende eksperter i videnskabelig metode, som kaldte den 'alt for sjasket'.

- Den tåler ikke sammenligning med en studenteropgave på universitetet, lød det fra professor emeritus Heine Andersen.

Se også: Udenrigsministeriets coronarapport er 'usagligt sjask'

Efter at have læst Ekstra Bladet har Udenrigsministeriet set på rapporten igen.

'Ekstrabladets artikel fra fredag den 29. maj påpegede, at Island i grafikken fremstod mere nedlukket end Danmark. Udenrigsministeriet har siden konstateret en teknisk fejl vedr. Islands kategorisering i forhold til indrejserestriktioner,' skriver Udenrigsministeriet i en mail til Ekstra Bladet.

Foto: Colourbox Dansk politik - 31. mar. 2020 - kl. 09:11 Nordens duks: Island har helt styr på corona

 

306 kommentarer
Vis kommentarer