Udligning sikrer 1,5 milliarder til yder- og ø-kommuner

De mest udsatte yder- og ø-kommuner får én milliard ekstra af staten og skal selv finansiere 500 millioner

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard mener, at det er lykkes for regeringen og aftalepartierne at skabe bedre balancer mellem byer og yderkommuner i ny aftale om udligning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard mener, at det er lykkes for regeringen og aftalepartierne at skabe bedre balancer mellem byer og yderkommuner i ny aftale om udligning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der skal være bedre balance mellem den service borgerne på Ærø får af kommunen og den service borgerne i Gentofte får.

Det er et af de centrale mål med udligningsreformen, som tirsdag blev præsenteret i Finansministeriet.

Og det er lykkes regeringen og aftalepartierne Venstre, De Radikale, SF og Alternativet at indfri målet. Det vurderer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Med reformen får de mest udsatte yder- og ø-kommuner et nyt tilskud på 1,5 milliarder kroner. Heraf kommer den ene milliard fra staten. Kommunerne selv skal finansiere de sidste 500 millioner kroner.

- Med aftalen er der taget et stort skridt nærmere et land i bedre balance, siger Steffen Damsgaard.

- I forhold til regeringens tidligere udspil, så er statens bidrag steget. Det betyder, at de mere velstående bykommuner skal af med færre penge i forhold til regeringens udspil, mens landdistriktskommunerne samlet set får flere penge i forhold til regeringens tidligere udspil.

- Dermed kommer vi nærmere et system, som sikrer et mere lige velfærdsniveau i hele landet. Det er meget positivt, siger han.

For yderkommunerne har det stor betydning, at befolkningstilbagegang får en anden vægt i udligningen. Derudover indeholder aftalen også færre penge til kommuner med mange udlændinge. Det bidrager overordnet set positivt til landdistriktskommunerne, vurderer Steffen Damsgaard.

- Det er meget positivt, at man målrettet støtter udsatte yder- og ø-kommuner med flere midler.

- Forhøjelse af særtilskudsordningen. Flere landdistriktskommuners adgang til særtilskud. Permanentgørelsen af finansieringstilskuddet og justeringen af udlændigeudligningen. Det bidrager alt sammen positivt til økonomien i landdistriktskommuner, siger Steffen Damsgaard.

Desuden glæder landdistriktsformanden sig over, at aftalepartierne er enige om at videreføre og forhøje tilskuddet til vanskeligt stillede ø-kommuner.

Det betyder, at Læsø, Samsø og Ærø Kommuner i alt får 60 millioner kroner. Pengene bliver fordelt med 20 millioner kroner til hver af kommunerne.

- Ø-kommunerne står i en særlig situation med nogle særlige udfordringer. Det har vi lyttet til i aftalen, siger finansminister Nicolai Wammen.

FAKTA: Reform omfordeler milliarder af kroner

Der skal kort sagt flyttes milliarder af kroner fra de rige til de fattige kommuner, så der fremover kommer et mere ens serviceniveau til borgerne i kommunerne.

Det er regeringen tirsdag blevet enig med Venstre, De Radikale, SF og Alternativet om.

Her kan du se nogle af hovedpunkterne:

* Som et af hovedpunkterne får kommuner, der taber på reformen, lov at hæve skatten. Andre kommuner kan få tilskud til at sænke skatten tilsvarende.

For at anspore kommuner til at sætte skatten ned skabes der en ordning for tilskud, som svarer til rammen for skattestigningen.

* Det midlertidige tilskud gøres permanent. Det betyder, at der tilføres 6,5 milliarder kroner i 2021 i ekstra finansiering.

* Der flyttes i alt 1,4 milliarder kroner til Danmarks 30 yderkommuner.

* Udligningen for kommuner, der har mange udlændinge, justeres. Det samlede tilskud til kommunernes håndtering af udlændinge reduceres til det halve.

* Udligningen for hovedstaden og kommuner uden for området med højt underskud afskaffes.

Tilskud gives i stedet efter faste og objektive kriterier, som er målrettet de mest vanskeligt stillede hovedstadskommuner. Det nye tilskud udgør cirka 0,6 milliarder kroner.

* Der indføres loft over indtægter fra parkering på 320 kroner per indbygger. Modregning af indtægter under loftet afskaffes.

* Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner hæves fra 200 millioner kroner til 350 millioner kroner.

* Der afsættes fem millioner kroner årligt per boligområde, der har særlig høj kriminalitet. For områder større end 5000 beboere udgør tilskuddet ti millioner kroner årligt.

* Nogle kommuner kæmper med meget udsatte familier på socialområdet. Derfor ændres systemet, så flere sager kan blive omfattet af refusionen, som gøres højere end i dag.

* Der ændres ikke i kommunernes serviceloft, så kommunerne kan bruge flere penge på den kommunale service.

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Kilder: Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

FAKTA: Reform omfordeler milliarder af kroner

Der skal kort sagt flyttes milliarder af kroner fra de rige til de fattige kommuner, så der fremover kommer et mere ens serviceniveau til borgerne i kommunerne.

Det er regeringen tirsdag blevet enig med Venstre, De Radikale, SF og Alternativet om.

Her kan du se nogle af hovedpunkterne:

* Som et af hovedpunkterne får kommuner, der taber på reformen, lov at hæve skatten. Andre kommuner kan få tilskud til at sænke skatten tilsvarende.

For at anspore kommuner til at sætte skatten ned skabes der en ordning for tilskud, som svarer til rammen for skattestigningen.

* Det midlertidige tilskud gøres permanent. Det betyder, at der tilføres 6,5 milliarder kroner i 2021 i ekstra finansiering.

* Der flyttes i alt 1,4 milliarder kroner til Danmarks 30 yderkommuner.

* Udligningen for kommuner, der har mange udlændinge, justeres. Det samlede tilskud til kommunernes håndtering af udlændinge reduceres til det halve.

* Udligningen for hovedstaden og kommuner uden for området med højt underskud afskaffes.

Tilskud gives i stedet efter faste og objektive kriterier, som er målrettet de mest vanskeligt stillede hovedstadskommuner. Det nye tilskud udgør cirka 0,6 milliarder kroner.

* Der indføres loft over indtægter fra parkering på 320 kroner per indbygger. Modregning af indtægter under loftet afskaffes.

* Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner hæves fra 200 millioner kroner til 350 millioner kroner.

* Der afsættes fem millioner kroner årligt per boligområde, der har særlig høj kriminalitet. For områder større end 5000 beboere udgør tilskuddet ti millioner kroner årligt.

* Nogle kommuner kæmper med meget udsatte familier på socialområdet. Derfor ændres systemet, så flere sager kan blive omfattet af refusionen, som gøres højere end i dag.

* Der ændres ikke i kommunernes serviceloft, så kommunerne kan bruge flere penge på den kommunale service.

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Kilder: Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

FAKTA: Disse kommuner skal aflevere mest

Regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af den kommunale udligning, der overfører penge mellem kommunerne.

Reformen betyder, at en række mere velstående kommuner skal aflevere penge til fattigere kommuner.

I aftalen er det blandt andet opgjort efter ændring i beskatningsniveau. Det vil sige, at man måler i forhold til, hvor meget kommunen vil skulle hæve eller sænke skatten for at modsvare det beløb, man giver eller får som følge af reformen.

Gentofte skal eksempelvis aflevere 164 millioner kroner. Det beløb svarer til en skattestigning i kommunen på 0,56 procentpoint.

Her er de ti kommuner, der skal aflevere mest opgjort efter, hvad det svarer til i skattestigning:

* Gentofte skal aflevere 164 millioner kroner - 0,56 procentpoint i skattestigning.

* Rudersdal skal aflevere 115,3 millioner kroner - 0,56 procentpoint.

* Vallensbæk: 16,7 millioner kroner - 0,48 procentpoint.

* Greve: 54,1 millioner kroner - 0,48 procentpoint.

* Fanø: 3,5 millioner kroner - 0,44 procentpoint.

* Solrød: 21,4 millioner kroner - 0,40 procentpoint.

* Hørsholm: 33,6 millioner kroner - 0,37 procentpoint.

* København: 465,7 millioner kroner - 0,37 procentpoint.

* Skanderborg: 42,8 millioner kroner - 0,35 procentpoint.

* Favrskov: 20,05 millioner kroner - 0,22 procentpoint.

Her er de ti kommuner, der får mest opgjort efter, hvad det svarer til i skattesænkning:

* Læsø: 10,7 millioner kroner - minus 3,22 procentpoint.

* Samsø: 16,1 millioner kroner - minus 2,37 procentpoint.

* Ærø: 20,7 millioner kroner - minus 2,04 procentpoint.

* Vesthimmerland: 89,4 millioner kroner - minus 1,48 procentpoint.

* Vordingborg: 97,1 millioner kroner - 1,22 procentpoint.

* Odsherred: 78,1 millioner kroner - minus 1,22 procentpoint.

* Guldborgsund: 120,2 millioner kroner - minus 1,17 procentpoint.

* Kalundborg: 103,1 millioner kroner - minus 1,15 procentpoint.

* Langeland: 22,3 millioner kroner - minus 1,05 procentpoint.

* Brønderslev: 60,9 millioner kroner - minus 1,03 procentpoint.

Kilder: Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.

17 kommentarer
Vis kommentarer