Udskældt DF'er færdig med Folketinget

Dorthe Ullemose (DF), der flere gange har været i politisk stormvejr, genopstiller ikke til et kommende folketingsvalg. Hun vil koncentrere sig om byrådsarbejde, lyder begrundelsen

Dansk Folkepartis forbruger ordfører, Dorthe Ullemose, genopstiller ikke til et kommende folketingsvalg. DF'eren har flere gange været i stormvejr i pressen. Privatfoto
Dansk Folkepartis forbruger ordfører, Dorthe Ullemose, genopstiller ikke til et kommende folketingsvalg. DF'eren har flere gange været i stormvejr i pressen. Privatfoto

Dansk Folkepartis forbrugerordfører, Dorthe Ullemose, genopstiller ikke til Folketinget ved et kommende valg.

Begrundelsen til ikke at genopstille drejer sig om byrådsarbejdet i Svendborg Kommune, hvor Ullemose sidder som medlem. Det skriver DF'eren i en pressemeddelse:

- Jeg har valgt ikke at genopstille til Folketinget, så jeg efter næste valg udelukkende kan koncentrere mig om arbejdet i byrådet i Svendborg. Jeg må ganske enkelt erkende, at arbejdsbyrden har været for stor i de år, hvor jeg både har været medlem af Folketinget og byrådet. Det er en erkendelse, jeg er nået frem til henover sommeren, siger Dorthe Ullemose i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg brænder for arbejdet både i Folketinget og i byrådet og har været dybt engageret begge steder, men timerne slår simpelthen ikke til. Og så synes jeg, at det er bedre at være 100 % engageret ét sted. Derfor har jeg valgt ikke at genopstille til Folketinget, står der i pressemeddelsen.

Se også: DF-top går ind i pinlig Facebook-sag

Flere gange i vælten
Den 54-årige Dorthe Ullemose har flere gange været i vælten i pressen og genstand for massiv kritik fra parti-kollegaer. Senest i maj på grund af en falsk Facebook-profil, der svinede Ullemoses modstandere til på det sociale medie.

Ifølge Dorthe Ullemose var det hendes datter, der er i 20'erne, som havde oprettet den falske Facebook-profil, fordi datteren var ked af, at hendes mor blev svinet til.

Se også: Svinet til af falsk Facebook-profil: Jens og Morten anklager DF'er for at stå bag

Så var der dengang Dorthe UIlemose løj sig tre år yngre end hun egentlig er. Parti-toppen måtte efterfølgende banke folketingsmedlemmet på plads.

Dorthe Ullemose er ikke bange for at sige sin mening - kun sin rigtige alder (Foto: PR) Dansk politik - 2. jul. 2015 - kl. 15:28 MF'er banket på plads efter løgn om alder

Der har desuden været masser af ballade blandt fynske DF-byrådsmedlemmer siden kommunalvalget i november 2017. På stribe har medlemmer forladt partiet, og der sidder nu kun ét medlem tilbage i Svendborg Byråd ud af fire: Dorthe Ullemose.

Tidligere DF'ere i Svendborg Byråd langede i den forbindelse i april kraftigt ud efter Ullemose til TV2 Fyn.

Egen beslutning
Til Ekstra Bladet siger Dorthe Ullemose at begrundelsen til ikke at genopstille, står udførligt i pressemeddelelsen. Beslutningen er 'ene og alene' Ullemoses egen, siger hun.

- Det er bare ikke optimalt for mig med et dobbelt-mandat, fordi jeg nu er alene i Svendborg Byråd. Derfor hviler politikken alene på mig. Det er af ren og skær tidspres, siger Dorte Ullemose.

Ifølge TV2 udtrykker DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, og DF’s lokalformand i Svendborg, Jakob Broegaard, forståelse for Dorthe Ullemoses beslutning.

92 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere