Udskældt uddannelsesloft ændres

Nyt uddannelsesloft giver mulighed for at få to uddannelser efter massive protester fra studerende. Men først efter seks år

Søren Pind. Foto: Jens Dresling
Søren Pind. Foto: Jens Dresling

Danske studerende skal ikke længere nøjes med kun en uddannelse, hvis de bliver trætte af deres arbejde.

Men det bliver først efter en karensperiode på seks år, at der bliver mulighed for at påbegynde en ny uddannelse på statens regning.

Det er ifølge Ekstra Bladets oplysninger blandt de grundlæggende ændringer af det uddannelsesloft, som politikerne har fået massiv kritik for de seneste måneder.

Se også: Eva Kjer kritiserer Venstreregeringens vedtagelse af uddannelsesloftet

Se også: Eva Kjer trodser Løkke: 'Sender et underligt signal'

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) vil ifølge Ekstra Bladets oplysninger præsentere det nye uddannelsesloft kl. 10.50.

Det udskældte uddannelsesloft har betydet, at en person med en professionsbachelor ikke som udgangspunkt kunne tage en anden professionsbachelor eller starte på en bacheloruddannelse på universitetet.

Kan starte påny
Det nye loft bliver til gengæld sådan, at man får mulighed for at begynde på en ny uddannelse, så en journalist eksempelvis kan blive sygeplejerske, hvis han bliver træt af at skrive historier. Det kan dog først ske efter en periode på seks år, som er fastsat for at finde pengene til at kunne tilbyde nye uddannelser.

Regeringens positivliste over uddannelser, som man hele tiden har kunne begynde på uanset forudgående uddannelse, bliver der heller ikke rørt ved. Dermed er der en række uddannelser, hvor kravet på seks års karens ikke gælder.

Se også: 600 protesterede høfligt mod uddannelsesloft

Det nuværende uddannelsesloft blev indført af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i efteråret 2015. Siden har studerende store demonstrationer og kritiseret det kontroversielle loft i stærke vendinger. Også internt har der været kritik. Således kaldte tidligere miljø- og fødevareminister det for nyligt for 'et underligt signal' at sende til unge danskere, når regeringen samtidig opfordrer folk til at uddanne og efteruddanne sig så godt som muligt.

Se også: Minister har selv 4 uddannelser på CV'et: Christian må ikke få nr. 2

62 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere