Udspil: Fyrede kan få 5000 kroner mere i dagpenge i tre måneder

Regeringen vil hæve dagpengesats i tre måneder til 24.500 kroner. Det gælder dog ikke alle, der mister jobbet

Udspil: Fyrede kan få 5000 kroner mere i dagpenge i tre måneder

Mette Frederiksen præsenterede på pressemødet tre hovedforslag - hør mere her.

Hvis man mister sit job, skal man i fremtiden kunne få omkring 5000 kroner mere i dagpenge i de første tre måneder af sin ledighedsperiode end i dag.

Det er en del af regeringens udspil 'Danmark kan mere I', som er præsenteret tirsdag formiddag.

Den højeste dagpengesats vil i 2022 være 19.351 kroner, og her lægger regeringen op til at hæve satsen til 24.500 i de første tre måneder af dagpengeperioden, som maksimalt er på to år.

Der er dog flere krav, for at man kan få den forhøjede sats. Man skal have været medlem af en a-kasse de seneste fire år og været i job i to år ud af de sidste tre år.

Der har gennem en årrække været en kritik fra fagbevægelsen af, at værdien af dagpenge er blevet udhulet, og at der for nogle grupper på arbejdsmarkedet ikke har været lige så meget idé i at være medlem af en a-kasse.

Regeringen mener, at tiltaget skal gøre det mere attraktivt at være medlem end i dag.

- Regeringen vil styrke værdien af dagpengene uden at gå på kompromis med, at det fortsat skal være attraktivt at tage et arbejde, så ingen er på dagpenge i længere tid end højst nødvendigt, skriver regeringen i udspillet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den højeste dagpengesats vil i 2022 være 19.351 kroner, og her lægger regeringen op til at hæve satsen til 24.500 i de første tre måneder.
Den højeste dagpengesats vil i 2022 være 19.351 kroner, og her lægger regeringen op til at hæve satsen til 24.500 i de første tre måneder.

Regeringen vil desuden sænke fradraget for at være medlem af en fagforening fra 6000 kroner til 7000 kroner om året.

En anden del af udspillet er til gengæld, at regeringen vil skære i dagpengesatsen for nyuddannede.

Regeringen vil skære satsen for nyuddannede unge under 30 år til 9500 kroner fra 13.815 kroner. Samtidig vil man halvere dagpengeperioden fra to til et år.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger, at regeringen har prioriteret personer, der i en årrække har været på arbejdsmarkedet, på bekostning af de nyuddannede.

- Vi skal styrke dagpengesystemet som helhed og skabe mere tryghed for alle de medlemmer, der har været medlem i en årrække, har bil og hus, i stedet for en mere end fordobling af ydelsen for unge, der går fra SU til dagpenge, siger han på et pressemøde.

Det er ikke første gang, at dagpengesatsen er blevet skåret for nyuddannede. Det skete senest i 2017.

Udspil: Fyrede kan få 5000 kroner mere i dagpenge i tre måneder

FAKTA: Lavere dimittendsats men højere fribeløb ved SU

Regeringen har tirsdag formiddag præsenteret et reformudspil under navnet 'Danmark kan mere I'.

Her foreslår regeringen blandt andet at sænke dagpengesatsen for nyuddannede uden børn med 4000 kroner om måneden. Desuden foreslås en 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere med integrationsbehov.

Udspillet 'har det klare mål, at endnu flere skal arbejde'. Beskæftigelsen vil øges strukturelt med cirka 10.500 personer i 2030, lyder det.

Læs her, hvad hovedpunkterne i udspillet er:

* Lavere dimittendsats.

Regeringen vil sænke de nyuddannedes dagpengesats - den såkaldte dimittendsats.

Dagpengesatsen for nyuddannede dimittender, den såkaldte dimittendsats, skal sænkes til 9500 kroner månedligt. I dag kan man som nyuddannet modtage 13.815 kroner i dagpenge om måneden.

Har man børn eller er over 30 år, er man berettiget til 15.844 kroner, og det vil regeringen ikke pille ved.

Desuden skal dimittendernes ordinære dagpengeperiode ifølge regeringen reduceres fra to til ét år.

Til gengæld skal den maksimale dagpengesats om måneden de første tre måneder øges til 24.500 kroner, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 'lang tid'. Det er cirka 5000 mere om måneden for ledige.

* Højere månedligt fribeløb.

Det månedlige friløb, der kan tjenes ved siden af SU'en, ønsker regeringen øges med 4000 kroner om måneden.

Beløbet er i dag på 13.711 kroner, hvis man er på en videregående uddannelse.

* 37 timers arbejdspligt.

Regeringen vil have, at borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af et krav om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.

Det skal være udgangspunktet, at man deltager og bidrager i 37 timer om ugen, hvis man er på offentlig forsørgelse.

* Modregning i pension droppes.

Regeringen vil droppe modregningen i pension, når ens partner arbejder.

På den måde vil regeringen forsøge at få flere til at tage et job eller fortsætte med arbejde, når deres partner går på pension.

Konkret foreslår regeringen, at folke-, senior- og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension helt uafhængigt af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.

* Klimavenlige erhvervsskoler.

Regeringen vil oprette tre 'helt nye' klimavenlige erhvervsskoler, siger Mette Frederiksen.

- Det skal være det bedste sted at uddanne sig for de unge, der gerne vil gøre en forskel for klimaet, siger Mette Frederiksen. Regeringen lægger op til, at skolerne skal oprettes i samarbejde med erhvervslivet.

Målet er at få reduceret gruppen af knap 50.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job, siger Mette Frederiksen.

* Lavere afgift på grøn el.

Regeringen vil lempe den almindelige elafgift, der betales, når man bruger eksempelvis lys og hårde hvidevarer.

Regeringen foreslår at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030.

Dermed nedsættes afgiften fra 90 øre/kWh i 2021 til ca. 57 øre/kWh i 2030, når man medregner nedsættelsen på 10 øre/kWh fra energiaftalen fra 2018. Den nye nedsættelse indfases fra 2022, lyder det.

* Investeringer for 4,5 milliarder.

Der skal overordnet investeres for 4,5 milliarder kroner i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked.

2,5 milliarder skal gå til 'kvalitet i uddannelse', 1 milliard til forskning og 1 milliard til grøn omstilling.

Kilde: Regeringen.

FAKTA: Mere end 100.000 er klar til job - men er arbejdsløse

Regeringen er på vej med et udspil, som vil skære i dagpengesatsen nyuddannede uden børn og indføre et krav om aktivering for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Her er en oversigt over, hvordan ledigheden fordeler sig i Danmark, når man ser på den gruppe, der vurderes at kunne tage et job med det samme:

* 108.600 personer er uden job.

* Blandt gruppen af ledige er 89.900 på dagpenge, hvoraf 9900 af dem er i aktivering.

* 14.700 er jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 3500 er i aktivering.

Kilde: Danmarks Statistiks tal for juli. Tallene er korrigeret for sæsonudsving.