Udvikling i pirat-sag er meget usædvanlig

Det er meget usædvanligt, at en justitsminister går ind og blander sig i straffesager, forklarer seniorforsker

Nick Hækkerup har droppet sagerne mod tre formodede pirater med en paragraf, der meget sjældent bliver brugt. Foto: Petros Karadjias/AP
Nick Hækkerup har droppet sagerne mod tre formodede pirater med en paragraf, der meget sjældent bliver brugt. Foto: Petros Karadjias/AP

Justitsminister Nick Hækkerup har hevet en gammel paragraf frem for at undgå, at tre formodede pirater skulle retsforfølges i Danmark.

Han har nemlig ene og alene besluttet. at anklagemyndigheden skal droppe at føre straffesager mod de formodede pirater, der ellers var sigtet for forsøg på manddrab mod danske udsendte fra krigsskibet Esbern Snare.

Retsplejeloven giver en justitsminister mulighed for at blande sig i straffesager, men det er meget sjældent, det sker i praksis, forklarer seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing.

- Det er jo meget usædvanligt, det sker. Fra politisk side har man holdt fast i det, og man har drøftet det nogle gange i Folketinget. Der har været beslutningsforslag om, at man skulle fjerne det, men der har altså været politisk enighed om, at man skulle beholde den paragraf, siger han.

Ville ikke have dem til Danmark: Hækkerup tog støvet paragraf i brug

Justitsministeriet har i en mail oplyst Ekstra Bladet, at paragraffen ikke har været i brug siden midten af 90'erne.

Sker i terrorsager
Seniorforskeren forklarer, at det i straffeloven fremgår, at det er justitsministeren, der pålægger anklagemyndigheden, om der skal rejses tiltalte i terror- eller spionagesager. Det var eksempelvis daværende justitsminister Søren Pind, der besluttede, at der skulle rejses tiltale mod fire mænd for medvirken til terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i Københaven.

Men det hører til sjældenhederne, at den førnævnte paragraf kommer i brug, og at en justitsminister blander sig i simplere sager.

- Det her er ikke terrorisme eller en forbrydelse mod statslige myndigheder, og derfor er det ikke omfattet af den del af straffeloven. Så er der den her særlige undtagelsesbestemmelse i retsplejeloven, der siger, at en justitsminister kan pålægge anklagemyndigheden ikke at rejse tiltale. Men den bliver brugt ekstremt sjældent, siger han

- Der er jo forskelsbehandling i den konkrete sag, hvor det kun er den sidste formodede pirat, der bliver retsforfulgt, fordi han har fået amputeret benet?

- Det jo helt usædvanligt, men de har jo også sagt direkte, at man ikke ville have dem til Danmark, og ham med det amputerede ben kunne man ikke sætte i en båd, og derfor var man nødt til at tage ham til Danmark, og så får han ikke et tiltalefrafald af den grund. Det er jo noget helt særligt, der ikke er begrundet i strafferetlige hensyn, men man vælger ikke at gøre det af politiske grunde.

- Men kan det ikke være et problem, at sådan nogle her straffesager går hen og bliver politiske, hvis man skal have lighed for loven?

- Jo, det kan man sige, men det er ikke sådan, at det er i strid med nogle folkeretlige eller menneskeretlige regler. Man kan stille spørgsmålet: Vil vi i Danmark have, at justitsministeren kan blande sig i anklagemyndighedens beslutninger i straffesager? Det har været drøftet politisk, og det vil man tilsyneladende gerne, siger han.

 

 

 

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.