Annonce:
Annonce:

- Ufatteligt arrogant!

Det er utidigt, at statsministeren frikender sig selv kort tid før den afgørende minkrapport, mener flere partier

Statsministeren var ikke meget for at svare på Ekstra Bladets spørgsmål om eventuel kritik af hendes departementschef og regering i minkkommissionens rapport, der ventes at komme i juni

Mette Frederiksen har tidligere tilkendegivet, at hun ikke vil kommentere Minkkommissionens arbejde, før rapporten ligger på bordet.
Annonce:
Følg Politik

I et større interview med Berlingske siger statsminister Mette Frederiksen, at der ikke er grundlag for, at Folketinget starter hverken en rigsret eller en advokatvurdering af, om der er grundlag for en, når det kommer til minksagen.

Det sker, dagen før minkkommissionen afleverer sin rapport, der forventes at indeholde en skrap kritik af regeringen og ikke mindst statsministeriet.

Statsministerens interview får flere politikere i blå blok til at spærre øjnene op. Ikke mindst Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt:

- Det er ufatteligt arrogant af statsministeren. Først erkender hun nu at have brudt loven og forventer derfor 'hård kritik'.

-  Men i samme åndedrag siger hun, at der ikke er grundlag for en rigsretssag. Hvor ved hun det fra? Hvorfor skal hun være dommer i sin egen sag? siger han og fortsætter:

Annonce:

- Den eneste respektfulde tilgang – over for minkavlere, skatteyderne, vælgerne, Folketinget og retsstaten – er naturligvis at lade uafhængige advokater vurdere sagen. Mette Frederiksen er ikke hævet over loven!

Læs også: Sådan får Inger fat i politiker-millioner

Egne regler
I interviewet med Berlingske opstiller Mette Frederiksen selv fem kriterier for, hvornår der er grundlag for at lade advokater undersøge, om der kan føres en rigsret, der ender i en dom. De kredser meget om, hvorvidt lovbruddet skete bevidst.

Mette Frederiksen konkluderer med det vons, at ingen af de fem kriterier er opfyldt, og at der dermed ikke er grundlag for yderligere handling fra Folketingets side.

Men det skal hun ikke bestemme, siger de konservatives Rasmus Jarlov.

- Det bliver ikke Mette Frederiksen, der skal afgøre, hvilke konsekvenser Folketinget skal drage af den rapport. Og jeg synes det er utidigt, at hun blander sig i den diskussion, allerede før rapporten er kommet, siger han.

Annonce:

Både de konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mener, at Folketinget har behov for, at uvildige advokater læser rapporten igennem for at vurdere, om der kan gøres et juridisk ansvar gældende.

- Det er tydeligt, at hun er presset. Dette her er partsindlæg fra en statsminister, der er dybt inhabil.

- Selvfølgeligt skal vi have uvildige advokater til at vurdere rapporten. Vi er jo ikke jurister herinde, så jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan være imod, at vi får den rådgivning, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Vrøvl
Liberal Alliances Ole Birk Olesen mener samtidigt slet ikke, at Mette Frederiksens argument om, at der ikke bør laves hverken en advokatvurdering eller er grundlag for en rigsret, hvis ikke hun vidste, hun brød loven, holder.

- Hvis jeg nu bygger et hus og bryder alle regler, så kan jeg jo ikke undskylde mig med, at jeg ikke gad sætte mig ind i dem.

Annonce:

- Så kan jeg da godt påstå, at det ikke var 'med forsæt'. Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg er uskyldig. Jeg er skyldig i at være ligeglad med regler og love på området. Og som landets statsminister ved hun selvfølgelig, at man ikke må lukke et helt erhverv, siger han.

Røde venner
Det er dog i sidste ende op til regeringens støttepartier, om der skal laves en advokatvurdering af, om der er grundlag for en rigsret mod statsministeren eller andre ministre.

Men på trods af, at statsministeren altså selv allerede nu mener at kunne vurdere, om det er relevant, har hverken de radikale, SF eller Enhedslisten nogen kommentarer. De afventer alle rapporten fra Minkkommissionen, der kommer torsdag.

Politiken kan dog bringe en intern mail fra de radikales Andreas Steenberg til partiets bagland, hvori han skriver:

- For os bliver det afgørende, om regeringen vidste eller burde have vidst, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, eller om regeringen har udvist grov uagtsomhed.

Læs også: Store forskelle - Det tjener partibosserne

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: