Uffe Elbæk om storfavorit: Nej, nej, nej - ja, ja, ja

Alternativet skal have ny leder - Uffe Elbæk vil ikke give nogen 'dødskysset'

Hvad mener Uffe Elbæk egentligt? Video: Philip Davali RitzauScanpix

Uffe Elbæk vil også blive husket som manden, der havde det 'helt crazy' efter partiets fine valg i 2015.

Lidt i samme dur blev Alternativet-stifteren en smule befippet, da pressen mandag ville høre, hvordan han ser på politisk ordfører Rasmus Nordqvist som en mulig ny formand.

-Neeej, nej, nej, nej eller altså jaaa, ja, ja, ja, ja, lød fra Uffe Elbæk til pressemødet på Gl. Kongevej i hjertet af Frederiksberg.

- Jeg ved, ved, ved I kommer til at tolke på det her herfra også til himlen, fortsatte han.

Uffe Elbæk understregede dog samtidig, at han på ingen måde ønsker at pege på sin afløser.

Dansk politik - 16. dec. 2019 - kl. 13:56 Qvortrup: - Uffe har sejret 'ad helvede til'

Dansk politik - 16. dec. 2019 - kl. 12:34 Uffe Elbæk stopper som politisk leder af Alternativet

- Hvis en partileder siger, at han er kronprinsen, eller hun er kronprinsessen, så er det det samme som dødskysset.

- Jeg er helt sikker på, at Rasmus Nordqvist vil være velegnet. Men jeg ved ikke, om han overhovedet vil være leder, understregede Uffe Elbæk og røber, at han helst ser flere kandidater.

- Jeg håber, at der bliver 3-4-5 kandidater, så vi virkelig kan få debatter i spil om, hvad partiet skal i fremtiden. Men jeg vil slet ikke kommentere på, hvem der skal overtage fra mig. Jeg glæder mig så meget til at se et hold stille sig frem til at sige, at de har energien og kompetencerne, sagde han på pressemødet.

Anderledes åbenmundet er MF Sikandar Siddique. I et tweet peger han på Nordqvist som sin formandskandidat.

Over for Ritzau ønsker forhåndsfavoritten Rasmus Nordqvist ikke at svare på, om han stiller op som ny leder af Alternativet.

- Det har jeg ingen kommentarer til. Det handler om at sige af hjertet tak til Uffe i dag for den vilje og det mod, han har haft til at stå i spidsen for og skabe Alternativet.

- Jeg skal nok melde ud, når jeg har taget en beslutning om det ene eller det andet, siger han.

MF Torsten Gejl overvejer ligeledes, om han skal stille op.

- Det kan godt være, jeg gør det. Det kan også være, jeg ikke gør det. Jeg skal finde ud af, hvad der er klogest for mig, og hvad der er klogest for partiet, siger han til DR.

140 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere