Uffe Elbæk ramt af Me Too-sag: - Du har svigtet

Mathilde Boesen mener, at Alternativets ledelse svigtede i en sag, hvor hun har følt sig seksuelt krænket

I dag beklager Uffe Elbæk sagen, men siger, at partiets intentioner hele tiden har været gode. Foto: Peter Klint/Ritzau Scanpix
I dag beklager Uffe Elbæk sagen, men siger, at partiets intentioner hele tiden har været gode. Foto: Peter Klint/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et tidligere medlem af Alternativet står nu frem og fortæller om den krænkelsessag, som kom frem i medierne i 2017. Hun mener, at ledelsen i partiet har svigtet i sagen.

Det er Mathilde Boesen, der er tidligere næstforperson, som i Jyllands-Posten fortæller om sagen, hvor hun følte sig seksuelt krænket af en ældre medarbejder i partiet.

- Selve håndteringen føltes som endnu et svigt, siger den i dag 22-årige Mathilde Boesen til Jyllands-Posten.

Hun uddyber ikke nærmere, hvad krænkelsen ifølge hende bestod i.

Hun var 19 år og medlem af Alternativets hovedbestyrelse, da sagen begyndte i december 2015.

Se også: Kaos i Alternativet: Profil afslører strid om sex-sag

Fyret - og genansat
Efterfølgende blev den anklagede medarbejder fyret. Men den pågældende blev siden genansat for Alternativet i et projekt.

I sagen har Mathilde Boesen følt sig taget 'som gidsel i et internt magtspil', da sagen blev lækket til medierne i 2017. Hun turde oprindeligt ikke at stå frem om sagen af hensyn til partiet.

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, beklager sagen over for Jyllands-Posten. Han fortæller, at han har respekt for, at Mathilde Boesen står frem, men han siger også, at intentionerne undervejs kun var gode.

Efter sagen kom frem i medierne, stoppede den nærmeste rådgiver for Uffe Elbæk. Det var netop rådgiveren, som stod bag den omtalte genansættelse, da han var leder af partisekretariatet.

Sagen var ifølge Josephine Fock blandt andet skyld i, at hun i sommeren 2017 stoppede som gruppeformand. Hun har siden forladt dansk politik.

Sådan vil Alternativet gerne kendes: som en stor familie. Men partiet lukker sig om sig selv, når skandalerne rammer, mener tidligere medlem. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Sådan vil Alternativet gerne kendes: som en stor familie. Men partiet lukker sig om sig selv, når skandalerne rammer, mener tidligere medlem. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Uffe Elbæk mister sin særlgie rådgiver på grund af sex-sagerne i Alternativet. Foto: jonas Olufson Dansk politik - 29. nov. 2017 - kl. 09:11 Status på sex-sager: Uffes spindoktor er færdig i Alternativet

Meldte sig ud
I december 2017 færdiggjorde Alternativet en intern undersøgelse om blandt andet Mathilde Boesens krænkelsessag. Undersøgelsen tog omkring tre uger.

Partiet oplyste i den forbindelse, at det ville etablere en whistleblower-ordning i begyndelsen af 2018. Desuden skulle der laves en personalehåndbog for at klarlægge, præcis hvilke rammer Alternativet sætter for deres samvær internt i partiet.

Ifølge Jyllands-Posten er personalehåndbogen efter mere end et år endnu ikke udarbejdet.

I maj sidste år meldte Mathilde Boesen sig ud af Alternativet.

Se også: Elbæks ligestillingsordfører erkender sexistisk adfærd: Nu efterlyser han sine ofre

Personalehåndbog mangler stadig
Sekretariatsleder i Alternativet Lykke Jensen fortæller, at der nok skal komme en personalehåndbog som lovet. Men man har blandt andet prioriteret at få en overenskomst først.

- Jeg har arvet en opgave, og den har jeg løst. Jeg har bare løst den på en anden måde, end man syntes var rigtigt dengang. For mig at se løser en personalehåndbog ikke de problemer, der må være på en arbejdsplads.

- Den kan ikke hindre de brud i en arbejdskultur, der må komme. Jeg er gået mere ambitiøst til værks og har arbejdet målrettet på at lave de samarbejdsstrukturer mellem ledelse og medarbejdere, som kan rumme, hvad der skal være af løsninger i sådanne sager og andre sager, siger hun.

Lykke Jensen er først kommet til partiet efter krænkelsessagen, og hun ønsker ikke at tage stilling til, om ledelsen har begået et svigt i sagen.

Se også: Elbæk om seksuelle krænkelser og 'festkultur': Jeg er oprigtig ked af det

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere