Uhøflig gæst: Klap i, Pia Olsen

Per Christensen, der er formand for landets største fagforening, havde en besked til sine værter

Nok er det velment, når Pia Olsen Dyhr - her på talerstolen i Kolding - bakker de offentlig ansatte op, men hun burde ikke desto mindre holde tand for tunge, mener 3F-formand. Foto: Clais Fisker/Ritzau Scanpix
Nok er det velment, når Pia Olsen Dyhr - her på talerstolen i Kolding - bakker de offentlig ansatte op, men hun burde ikke desto mindre holde tand for tunge, mener 3F-formand. Foto: Clais Fisker/Ritzau Scanpix

I anledningen af partiets landsmøde havde SF lørdag inviteret 3F's formand, Per Christensen, på besøg som gæstetaler.

Men gæsten opførte sig ikke, som gæster er flest.

Faktisk benyttede Per Christensen lejligheden til at irettesætte Pia Olsen Dyhr og resten af folkesocialisterne.

- Jeg er nødt til at sige: Lad være med at blande jer fra Christiansborgs side. Og selv om I gør det ud fra den bedste mening, sagde Per Christensen fra talerstolen i Kolding ifølge Altinget.

Den opsigtvækkende afklapsning omhandler de igangværende overenskomstforhandlinger, hvor SF aldrig har lagt skjul på, at de støtter de offentligt ansattes krav.

Død for den danske model
Men den støtte er 3F-bossen altså helst foruden. Han påpeger ifølge Altinget, at den politiske indblanding er fejlplaceret uanset om det er støtte eller kritik.

- Så dør den danske model. Det lærte vi af 2013. Ikke mere indblanding i frie forhandlinger, sagde Per Christensen.

De skarpe verbale skud må have ramt Pia Olsen Dyhr midt i solarplexus.

Tidligere lørdag var hun nemlig på talerstolen. Og her lagde hun ikke skjul på, hvor sympatiet ligger.

- Skulle vi ikke sende en hilsen til Løhde og Ziegler her fra SF’s landsmøde, sagde Pia Olsen Dyhr og tilføjede:

- Alle offentligt ansatte har krav på respekt. At det er tid til at styrke velfærden og sikre ordentlige arbejdsvilkår. Ikke det modsatte, rapporterer Altinget.

Per Christensen er ikke den eneste, der har benyttet lørdagen til at uddele hold-kæft-bolsjer. Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har samme besked til sine politiske kolleger.

Se også: Mette F. stikker vennerne en lussing

Per Christensen benyttede gæsteoptræden til at uddele huskekage. Foto: Jonas Olufson
Per Christensen benyttede gæsteoptræden til at uddele huskekage. Foto: Jonas Olufson
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen