Under 300 kroner til kassedamen: Ser skævt ud

Dansk Folkeparti tror ikke på, at den beskedne gevinst til kassemedarbejderen får nogen til at knokle mere

Knap 13 kroner ekstra pr. arbejdsdag.
Forventningens glæde blev den største. Kassedamerne M/K skal lave luppen frem for at få øje på Løkkes 'målrettede' skattelettelser til danskere med 'små arbejdsindkomster'.
Foto: Casper Holmenlund Christensen
Knap 13 kroner ekstra pr. arbejdsdag. Forventningens glæde blev den største. Kassedamerne M/K skal lave luppen frem for at få øje på Løkkes 'målrettede' skattelettelser til danskere med 'små arbejdsindkomster'. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Der er lang vej til en aftale om skattelettelser mellem Venstre og Dansk Folkeparti.

Det står klart efter Ekstra Bladet beskriver i dag, at Løkkes 'markante' skattelettelser i bunden reelt dækker over en ekstraindtægt på knap 300 kroner til den gennemsnitlige kassemedarbejder, som statsministeren ellers specifikt peger på som dem, som skulle mærke skattegaven.

- Det er forskelligt, hvad man synes, er markant, konstaterer DF's finansordfører, René Christensen.

- Jeg tror ikke, folk tænker i 300 kroner. Der er ikke meget madpakke eller benzin til bilen i det.

Kassedamer i oprør: Løkkes skatte-gave er latterlig

- I har jo selv været med til at sige, at hvis der skal lettes, så skal det være i bunden. Hvorfor ikke bare droppe det og sørge for, at velfærdssamfundet fungerer?

- Det er jo det udgangspunkt, vi har haft siden før sommerferien. Men vi er ikke et parti, der har det som mærkesag, at du, jeg og kassedamen betaler så meget i skat som overhvoedet muligt. Det synes vi heller ikke. Så hvis der er en mulighed, så er alt kærkomment. 300 kroner et skridt i den rigtige retning.

- Men når man ser på hele pakken, så begynder det at se skævt ud i forhold til retorikken om, at 'nu skal der ske noget i bunden'. Fordi samtiditg sker der noget andre steder, hvor beløbene er helt anderledes, siger han med henvisning til, at højtlønnede danskere står til en gevinst på et godt stykke over tusind kroner om måneden.

Løkkes masterplan får hug: Grænsende til det decideret manipulerende

Eksempelvis vil en dansker med en lønindkomst på én million kroner spare omkring 27.000 kroner alene på skattebilletten i form af topskattelettelse og pensionsfradrag om året - det svarer til godt 2200 kroner om måneden - hvis Løkke kommer igennem med sin plan.

Dansk Folkeparti mener ikke, der er råd til skattelettelser på nuværende tidspunkt i dansk økonomi.

- Den prioritering, der er nu, synes vi, er forkert. Finansieringen er den største udfordring. Man skal ikke tale om skattelettelser, før man har råderummet til at give dem. Det råderum regeringen har, har vi ikke. Vi ønsker ikke at hæve pensionsalderen. Der er mange ting, vi ikke ønsker.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.