Under hårdt angreb: Mettes handicap-hykleri

Socialdemokraterne er vrede over, at handicappede rammes af nyt kontanthjælpsloft. Men partiet er selv skyld i problemerne, lyder kritikken

Mette Frederiksen (foto: René Schütze)
Mette Frederiksen (foto: René Schütze)

Mette Frederiksens socialdemokrati har på det seneste været hård i kritikken af det kontanthjælpsloft, som regeringen har vedtaget med bl.a. Dansk Folkepartis støtte.

Ikke mindst er Socialdemokraterne fortørnet over, at flere tusinde handicappede bliver ramt på pengepungen som følge af aftalen om kontanthjælpsloftet.

Sagen er imidlertid den, at Socialdemokraterne selv er skyld i, at mange handicappede overhovedet er endt på kontanthjælp og dermed bliver ramt af de nye regler.

Mette Frederiksen stod nemlig som beskæftigelsesminister i spidsen for en reform af førtidspensionen, som trådte i kraft 1. januar 2013.

Netop denne reform har medført, at antallet af handicappede, der får tildelt førtidspension, er styrtdykket.

I stedet er denne gruppe i stor stil endt på kontanthjælp, lyder det fra både fra Danske Handicaporganisationer og Landsforeningen LEV, der har udviklingshæmmede som målgruppe.

Hundehoveder
Begge organisationer rejser nu en skarp kritik af Socialdemokraterne:

– De hundehoveder gennemførte selv førtidspensionsreformen, så de har selv været med til at skabe problemerne. Førtidspensionen er stort set blevet afskaffet. I stedet er kontanthjælpen blevet til en mini-førtidspension, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Sytter Kristensen, formand for Landsforening LEV, er enig i kritikken af Socialdemokraterne:

– For mig er problemerne ikke noget, som bare er kommet med kontanthjælpsloftet – det gør det endnu værre, men problemerne kom i forbindelse med førtidspensionsreformen. For vores målgruppe har den været en kæmpe belastning, siger hun til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under videoen

Se Frank Jacobsen fortælle hvad færre penge vil betyde for ham
Frank Jacobsen lider af SCA og er en af de 'heldige', som har fået tilkendt førtidspension. Hør mere om, hvordan det er at leve på den overførselsindkomst.

Markant sværere
Både Sytter Kristensen og Thorkild Olesen peger på, at handicappede har fået markant sværere ved at få førtidspension som følge af Mette Frederiksens reform.

Ikke mindst fordi det nærmest er blevet umuligt at få tilkendt førtidspension, hvis man er under 40 år.

Tal fra Ankestyrelsen bekræfter da også, at førtidspensionsreformen har medført en stor nedgang i antallet af handicappede, der får tilkendt ydelsen.

Mere end halveret
I sidste kvartal af 2012 – umiddelbart før reformen trådte i kraft – fik 2104 personer med psykiske lidelser eksempelvis tilkendt førtidspension.

I det første kvartal af 2013 var dette tal faldet til 1158, og det efterfølgende kvartal lå det på blot 462 personer.

Det senest opgjorde tal fra tredje kvartal i 2015 lyder, at 500 personer med psykiske lidelser fik tilkendt førtidspension i denne periode.

Samme tendens gør sig desuden gældende, hvis man ser på personer med 'bevægeapparatsygdomme’ samt for personer med ’sygdomme i nervesystem og sanseorganer’.

628 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere