Under 'skærpet opsyn': Tulles soloridt får konsekvenser

Der er hovedrystende frustration i DF-gruppen efter Støjberg-kampagne. Hovedpersonen selv genkender ikke, at der var den mindste kritik

Kristian Thulesen Dahl valgte at køre solokampagne med Inger Støjberg, og det var Dansk Folkepartis ledelse og folketingsgruppe ikke glade for. Thulesen Dahl skal vidst lige vænne sig til at være et helt almindeligt folketingsmedlem, mener Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen

Følg Politik

Det er en isoleret Kristian Thulesen Dahl, der står tilbage i Dansk Folkeparti efter sit soloridt med Inger Støjberg.

Sådan lyder det fra kilder i toppen af Dansk Folkeparti, der var til stede ved et seminar for folketingsgruppen på Helnan Marselis Hotel i Aarhus fredag og lørdag, til Ekstra Bladet.

Kritikken er faldet, efter han har lanceret et parløb med Inger Støjberg i form af en kampagne for at beholde forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen 1. juni.

En kampagne, der er blevet til uden at involvere partiets ledelse eller folketingsgruppe under udarbejdelsen, og som ifølge tilstedeværende har skabt stor frustration i gruppen over den tidligere formand.

Kilderne fortæller, at han nu er røget under 'skærpet opsyn', på trods af at han på mødet bedyrede sin loyalitet over for gruppen.

Det betyder, at han nu skal holde sig inden for det mandat, der bliver udstukket fra ledelsen.

Hældte vand ud af ørerne
En deltager ved seminaret beskriver, hvordan han 'bare sad og hældte vand ud ad ørerne' og virkede helt uforstående over for den kritik, der mødte ham fra de fremmødte DF'ere i forbindelse med seminaret, fordi han er gået solo på spørgsmålet om forsvarsforbeholdet.

Ifølge kilderne var der tale om en hovedrystende frustration fra de tilstedeværende, hvor ingen tog ham i forsvar.

Genkender intet
Selv genkender Kristian Thulesen Dahl til gengæld ikke billedet af, at der skulle have været kritiske røster på seminaret.

- Dem, der forholdt sig til det over for mig, gjorde det entydigt positivt. De var glade for det, lyder det fra Kristian Thulesen Dahl.

- Jeg ved ikke, hvad de har sagt til dig. Men der er måske nogle i partiet, der gerne vil skabe en stemning for at få mig til at tage mit gode tøj og gå.

- De siger blandt andet, at du er røget under 'skærpet opsyn'?

- Men ville det så ikke være supergodt, hvis de foreholdt mig det. Jeg har altid haft den ledelsesstil, at hvis jeg har noget at sige til folk, så gør jeg det direkte over for dem. Det er altid at foretrække, at de siger det til mig i stedet for at sige det til dig.

Morten var glad
- Det, jeg oplevede, var, at det blev italesat, også fra Morten Messerschmidts side, at han var rigtig glad for, at det var lykkedes at få Inger med på nej-holdet, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han oplyser, at han først fredag - altså samme dag som kampagnen blev lanceret - orienterede partiet om, at den var på vej.

Slutteligt slår han også fast, at han ikke er på vej over i et parti med Inger Støjberg, men at han derimod sigter efter en post som skatteordfører ved Dansk Folkepartis sommergruppemøde til august.

Ekstra Bladet har rettet henvendelse til Morten Messerschmidt for en kommentar, men han er ikke vendt tilbage.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vil de danske politikere tage imod partistøtte fra firmaer, der stadig tjener penge i Rusland? Det vil de ikke rigtig svare på. Hør mere i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU