'Undercover'-vurdering: Den går ikke

En såkaldt 'undercover'-vurdering af Simon Aggesens parkeringssag blev ikke journaliseret. Den slags er et brud på reglerne, lyder det fra ekspert

Stikpiller fra byrådsmedlemmer til Simon Aggesen. Video: Frederiksberg Kommune

Da Simon Aggesen og hans hustru forsøgte at slippe for at betale til en parkeringsfond på Frederiksberg, kastede kommune sig ud i en såkaldt 'undercover'-vurdering af sagen.

Denne vurdering blev foretaget i forbindelse med Aggesens byggesag, da parrets kæmpe lejlighed skulle opdeles. 'Undercover'-vurderingen blev bare ikke journaliseret og var dermed slet ikke en del af den formelle byggesag.

Simon Aggesen. Foto: Philip Davali Dansk politik Intern mail: Borgmesters sag skulle 'undercover'-vurderes

Men man kan ikke undlade at journalisere vurderinger forbundet med en sådan sag, lyder det fra professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bønsing.

- Det kan man ikke. Så det dækker forhåbentlig ikke over, at der er noget, man ikke journaliserer. Eller at man ikke lader det indgå som en officiel del af sagen. Men hvad det ellers dækker, må de selv svare på, siger han.

- Hvis man bryder reglerne, kan det være en form for tjenesteforseelse. Så må man tage stilling til, om det skal have nogle konsekvenser. Det er en kommunal beslutning.

- Det vil være et brud på reglerne, hvis der ikke er journaliseret noget om denne vurdering?

- Ja, det er det, lyder vurderingen fra Sten Bønsing.

Simon Aggesen ville have flere p-pladser på Frederiksberg, men ham og hans hustru var ikke meget for at betale til parkeringsfond. Foto:  Philip Davali Dansk politik Frederiksberg-borgmester i ny sag: Parkerings-hykler

REP: Simon Aggesen betalte Marcel de Sade ud af herskabslejlighed. Video: Mikkel Cramon

Skulle betale
Da familien Aggesen søgte om at opdele deres Frederiksberg-lejlighed, vurderede kommunen, at dette ville medføre et øget parkeringsbehov. Kunne Aggesen ikke anvise en konkret parkeringsplads forbundet med lejligheden, skulle der kompenseres ved at betale 260.000 til en kommunal parkeringsfond, lød kravet.

Et krav, Aggesens hustru ihærdigt forsøgte at slippe for ud af.

Det var netop i forbindelse med parkerings-spørgsmålet, at kommunale embedsmænd skulle foretage en 'undercover'-vurdering.

Det viser en mail, som er en del af en redegørelse af sagen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Byge af spørgsmål
Redegørelsen, som kommer i kølvandet på Ekstra Bladet afsløringer af Aggesens boligkup til 11 mio. skattefri kroner, har fået oppositionen i Frederiksbergs kommunalbestyrelse op af stolen. De har stillet 28 opfølgende spørgsmål til sagen. Flere af disse kredser om 'undercover-vurderingen'.

Deraf fremgår det, at denne vurdering ikke er blevet journaliseret i Aggesens byggesag.  

'Det er i mail af 9. maj 2017 angivet, at der skulle laves en 'undercover'-vurdering. Direkte oversat betyder 'undercover' som bekendt 'under dække', og mailen er ej heller journaliseret på byggesagen, men kommet frem ifm. anmodningen om redegørelse. Forvaltningen anmode om at oplyse om, hvorvidt det er i overensstemmelse med sædvanlig god forvaltningsmæssig skik at foretage 'undercover-vurderinger', der ikke journaliseres', lyder det bl.a.

Ekstra Bladet har desuden gennemgået byggesagen og kan ligeledes konstatere, at den pågældende vurdering ikke er en officiel del af sagen.

Joachim B: Simon Aggesens bolig-kup er hyklerisk. Video/redigering: Ritzau Scanpix/Emma Svendsen/Signe Skov

26 kommentarer
Vis kommentarer