Undrer sig over arkivar-Sass: - Vi kan godt skrive partiets historie i vores fritid

Der er undren fra flere sider i Folketinget, efter det er kommet frem, at Henrik Sass Larsen er blevet folketingslønnet parti-arkivar for Socialdemokratiet

Sass er tilbage på borgen - Henrik Qvortrup kommenterer

Henrik Sass Larsens comeback på Christiansborg får øjenbrynene til at løfte sig flere steder i Folketinget.

Dansk politik - 4. sep. 2019 - kl. 11:30 Sass tilbage på Borgen: Men færdig som statsrevisor

Ifølge Henrik Sass Larsen selv samt Socialdemokratiets gruppeformand, Flemming Møller Mortensen, bliver Sass' primære arbejdsopgave på Borgen at fokusere på 'Socialdemokratiets historiske virke'.

Og den forklaring undrer Venstres medlem af Folketingets præsidium, Karen Ellemann:

'Det er lidt svært at tyde, hvad Sass præcis skal beskæftige sig med og hvordan. Men jeg mener, det er indlysende, at man som medlem af Folketinget - som parlamentariker - er blevet valgt af folket og bliver betalt af folket for at lave parlamentarisk arbejde', skriver Ellemann i en kommentar til Ekstra Bladet.

Karen Ellemann. Foto: Martin Lehmann
Karen Ellemann. Foto: Martin Lehmann
 

  Henrik Sass Larsen er tilbage som socialdemokratisk historiker. Foto: Philip Davali/RitzauScanpix Politik Sass gør comeback: Skattebetalt arkivar

Også Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, finder Henrik Sass' arbejdsbeskrivelse bemærkelsesværdig.

- Socialdemokraterne må opføre sig som parti, som de finder bedst, det er dybest set en sag mellem dem og vælgerne. Og der er jo valg igen på et tidspunkt, og så må man jo tage stilling på, om det er den rigtige måde at forvalte et mandat på, siger Peter Skaarup til Ekstra Bladet.

- Vi ville ikke gribe det an sådan. Vi kan godt skrive partiets historie i vores fritid, lyder det fra gruppeformanden.

Peter Skaarup. Foto: Jens Dresling
Peter Skaarup. Foto: Jens Dresling
 

Ekstra Bladet afslørede i sidste uge, hvordan Henrik Sass Larsen stadig har fået fuldt vederlag fra Statsrevisorerne, selvom der var fundet en stedfortræder til møderne i form af Flemming Møller Mortensen, samt at Sass formelt ikke har været sygemeldt fra Folketinget, efter han i juni måned sygemeldte sig over for offentligheden på Facebook.

Henrik Sass Larsen. Foto: Lars Krabbe Dansk politik - 25. aug. 2019 - kl. 16:35 Sass forgyldes under fravær

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet til denne historie.

344 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere