Ups: Joachim B. overvurderer sosu-løn med flere tusind kroner

En sosu-hjælper tjener langt fra så meget, som LA's beskæftigelsesordfører går og tror

Joachim B. Olsen gætter på, at en sosu-assitent får 30.000 kroner om måneden - det er 5400 kroner over den reelle løn. Foto: Polfoto
Joachim B. Olsen gætter på, at en sosu-assitent får 30.000 kroner om måneden - det er 5400 kroner over den reelle løn. Foto: Polfoto

30.000 kroner om måneden i gennemsnit til en sosu-hjælper.

For de fleste sosu-hjælper lyder det som en drøm - og det er det sådan set også.

Det er imidlertid, hvad Liberal Alliances beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen skød på, at en sosu-hjælper tjener, da han blev spurgt af Fagbladet FOA.

I virkeligheden tjener en sosu-hjælper i gennemsnit 24.600 kroner.

'Åndssvagt sagt'
Joachim B. Olsen er da også godt og grundigt træt af sit gæt, der svarer til af den gennemsnitlige sosu-hjælper skulle have en lønforhøjelse på 22 procent.

- Gættekonkurrencer er generelt åndssvage. Hvis man vil vide noget, slår man det op. Jeg skulle slet ikke have svaret, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Det var dumt sagt og jeg vidste, at det var forkert, så snart jeg havde sagt det. Det er åndssvagt, fordi det afsporer en ellers interessant debat om løndannelse.

Se også: Nødråb fra offentligt ansatte: Giv os respekt

- Men synes du, at de 24.600 kroner er en retfærdig løn?

- Løn handler ikke om, hvad man er værd som menneske. Selvfølgelig kan det virke uretfærdigt, at eksempelvis en hjernekirurg, der redder menneskeliv, ikke får det samme i løn som en fodboldspiller. Men løn er prisen på arbejdskraft. Det er styret af udbud og efterspørgsel. Det er det mest retfærdige, og det sikrer, at ressourcerne kommer det rigtige sted hen.

En sosu-assistent får i gennemsnit 24.600 kroner om måneden. Foto: Polfoto
En sosu-assistent får i gennemsnit 24.600 kroner om måneden. Foto: Polfoto

Finansieret af skattebilletten
- Gælder det også i det offentlige?

- Offentligt ansatte er finansieret gennem skattebilletten. Set med samfundets briller er der ingen grund til at betale eksempelvis en sygeplejerske mere, end der er behov for. Så skulle vi enten indkræve mere i skat eller hente pengene et andet sted fra. Men sygeplejersken har selvfølgelig personligt en helt legitim grund til at ville have så meget i løn som muligt.

Se også: FOA-oprør med sjælden paragraf: Sig nej til farligt arbejde

- Men fungerer udbud og efterspørgsel også i det offentlige?

- Til dels for hvis lønnen er for dårlig, så søger medarbejderne andre steder hen. Men det er klart, at når der kun er én arbejdsgiver - altså det offentlige - så er det aldrig i lønmodtagerens interesse. Men der er jo heldigvis også andre muligheder for beskæftigelse eller uddannelse.

Politisk valg
- Bør vi rette op på, at der er en ubalance mellem arbejdsgiver og lønmodtager i det offentlige?

- Det er jo et politisk valg, at der kun skal være én arbejdsgiver. Private sygeplejersker får ofte mere, fordi man er mere produktiv i det private. Det er ikke en kritik af de offentlige sygeplejersker. Men hvis der bliver produceret mere, vil arbejdsgiveren også betale mere.

- Men er det fair, at de varme hænder i samfundet får den løn, de gør?

- Løn er ikke en belønning. Man sælger sine kompetencer og sin tid, og prisen er lønnen. Jo dygtigere og jo højere produktivitet desto højere løn. Derfor fik min far, der var sosu-assistent i 40 år, 30.000 kroner i løn, fordi han havde noget erfaring og ancinnitet. Og det er af samme grund, at en ufaglært får mindre i løn end en uddannet metalarbejder.

Joachim B. Olsen tjener ifølge Folketingets hjemmeside 53.195 kroner om måneden. Hertil kommer et skattefrit omkostningstillæg på 5097 kroner om måneden.

794 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere