Annonce:
Annonce:

USA gør klar til at henrette første kvinde i syv årtier

USA's regering vil henrette kvinden Lisa Montgomery 8. december. Landet henrettede senest en kvinde i 1953

USA's regering planlægger at henrette Lisa Montgomery 8. december. Hun blev i 2007 dømt for at have kvalt en gravid kvinde til døde i delstaten Missouri. Foto: Ho/Reuters
USA's regering planlægger at henrette Lisa Montgomery 8. december. Hun blev i 2007 dømt for at have kvalt en gravid kvinde til døde i delstaten Missouri. Foto: Ho/Reuters
Annonce:
Følg Politik

Opdateret: I denne artikel fremgår det, at det er den første henrettede kvinde siden 1953. Det er ikke korret. I 2002 blev Aileen Wournos henrettet.

USA's justitsministerium gør klar til at gennemføre den første statslige henrettelse af en kvinde i næsten 70 år.

Det står klart, efter at ministeriet fredag har oplyst i en meddelelse, at den dømte drabskvinde Lisa Montgomery skal henrettes 8. december.

52-årige Montgomery blev i 2007 dømt for at have kvalt en gravid kvinde til døde i delstaten Missouri.

Ifølge justitsministeriet vil hun blive henrettet med en dødelig indsprøjtning i fængslet Terre Haute i delstaten Indiana.

Den amerikanske regering henrettede senest en kvinde i 1953 ifølge organisationen Death Penalty Information Center.

Dengang blev en kvinde ved navn Bonnie Heady henrettet i et gaskammer i delstaten Missouri for at have kidnappet og dræbt en seksårig.

Annonce:

Justitsministeriet oplyser i samme meddelelse fredag, at en mand ved navn Brandon Bernard vil blive henrettet 10. december.

Han er sammen med flere medskyldige dømt for at have dræbt to ungdomspræster i 1999.

De to henrettelser vil blive nummer otte og ni, som den amerikanske regering har gennemført i 2020.

Præsident Donald Trumps administration genoptog i juli i år statslige henrettelser efter en 17 år lang pause.

Siden har USA's justitsministerium henrettet flere personer, end samtlige af Trumps forgængere tilbage til 1963 har henrettet tilsammen.

Senest, den amerikanske regering henrettede mere end seks mennesker i løbet af et år, var i 1942.

Beslutningen om at genoptage statslige henrettelser blev taget, efter at USA's fængselsforbund sidste år annoncerede, at det ville skifte protokol ved dødelige indsprøjtninger.

Ændringen har betydet, at der nu bruges ét stof i stedet for tre forskellige ved henrettelser med dødelig indsprøjtning.

Henrettelsesmetoden har flere gange fået kritik for at være umenneskelig og særdeles smertefuld for fangerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
LIGE NU

Bagholdet

Annonce:
Annonce: