Usikkerhed om partilinjen: - Man har savnet klare svar

Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, føler sig i trit med sit bagland, selvom der har været flere modsatrettede holdninger i partiet

Ekstra Bladet talte med Mai Villadsen og medlemmer af partiet omkring Enhedslistens uklarhed og partiets bagland til årsmødet.
Følg Politik

Enhedslisten har vaklet i spørgsmål om krigen i Ukraine.

Det mener både Enhedslistens egen politiske leder, Mai Villadsen, og flere af partiets medlemmer, der var til stede på partiets årsmøde i Hafnia Hallen.

- Der har været meget uklare udtalelser. Udtalelser, som, må jeg sige, også har været i strid med Enhedslistens politik, siger Mai Villadsen til Ekstra Bladet.

- Derfor har jeg jo været ude og sige, at vores holdning selvfølgelig er, at det er en skrækkelig krig, som Rusland har påført Ukraine ved at rulle ind over grænsen med tanks og våben, og det skal stoppes. Det skal stoppes omgående, og det er kun Putin og Rusland, der har skylden i det spørgsmål.

Hun mener dog ikke, at det har handlet om, at der har været usikkerhed om, hvordan de skulle udtale sig i forhold til holdningerne i partiets bagland.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mai Villadsen sagde blandt andet i sin tale, at 'der har været en del blæst' om Enhedslisten. Foto: Emil Agerskov
Mai Villadsen sagde blandt andet i sin tale, at 'der har været en del blæst' om Enhedslisten. Foto: Emil Agerskov
 

- Det er selvfølgelig besværligt
Krigen i Ukraine viste sig ellers at skabe en del modsatrettede holdninger både i folketingsgruppen og blandt medlemmerne til spørgsmål om Danmarks medlemskab af Nato, om Ukraine er medskyldig i krigen, og om hvorvidt Danmark skulle sende våben til Ukraine.

- Det virker til, at den her krig har rippet op i de forskellige holdninger i partiet. Føler du dig selv i trit med dit samlede bagland?

- Ja, det gør jeg bestemt. Men vi er jo et parti med et livligt partidemokrati, og Enhedslisten er jo ikke sådan et parti, hvor der er en partiformand, der bare kan gå ind på et kontor og lukke døren og så ændre holdningen 180 grader.

- Det, synes jeg, er vigtigt. Det er også derfor, jeg er med. Fordi vi tror på demokrati, og vi praktiserer det faktisk også. Men det er også besværligt selvfølgelig, siger Mai Villadsen.

De uklare holdninger blev allerede en tilståelsessag i den politiske leders tale på årsmødet, hvor det lød, at 'der havde været en del blæst' og situationer, hvor de skulle have udtrykt sig klarere og bedre.

Men hun kaldte det samtidig i det store hele en 'forfejlet kritik', og hun sagde at Enhedslisten altid har været skeptisk over for tætte bånd til Rusland og Putin.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Man har savnet klare svar

Fornemmelsen i Mai Villadsen mave om, at partiets top har været uklar under situationen i Ukraine, virker til at være ganske rigtig.

Blandt de medlemmer, Ekstra Bladet mødte, var der samstemmende tilfredshed med ledelsen og Mai Villadsen. Men at der var problemer med en tydelig linje, da krigen brød ud, kan de godt genkende.

Per Clausen, Aalborg, tidligere folketingsmedlem

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

- Jeg synes jo, vi mangler at få en noget mere klar stillingtagen i forhold til, hvordan vi håndterer diskussionen om Nato. Der, synes jeg, at ledelsen på mange måder har været uklar.

- Jeg vil ikke sige, at de har sagt noget forkert, eller jeg er uenig, men man har savnet nogle klare svar. Dem, håber jeg, vi kan udvikle i løbet af det her årsmøde.

Regine Ikkala Skak Andreasen, Høng

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

- Jeg vil nok sige, at de har været uklare, ja. Jeg hørte en podcast med Mai Villadsen i starten af det her dilemma, hvor hun forklarede Enhedslisten linje, og hvad vi mener om vores forhold til Nato, og der synes jeg godt, hun kunne have været lidt mere klar.

- Men jeg synes også, hun gjorde det godt. Og jeg synes de gør det rigtig godt nu. De har fundet et godt fodfæste.

Peter Ussing, Nærum

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

- Det er klart, at der er mange, der har gået og sagt, at vi var prorussiske. Det har partiet efter min mening aldrig været. Det er Enhedslisten stadig ikke.

- Og man kunne godt have været mere klare i spyttet.

Lucasia Gregersen, Aarhus

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

- Jeg tror, de har været nødt til at være uklare. Som folketingsmedlem kan du ikke bare sige, hvad du vil. Man skal gå ud fra det, som principprogrammet siger og det, hovedbestyrelsen siger. Så essentielt er det fordi, vi har et principprogram, der ikke altid giver mening, og en hovedbestyrelse, der nogle gange heller ikke helt kan finde ud af, hvad de selv mener, når man for eksempel går ind til en forhandling.

- Der er god stemning, og så nogle specifikke steder, hvor vi ikke er enige, men jeg synes, der er en retning og en vej, som vi har, og som vi skal gå.

Kirsten Lundgaard, Broby, byrådsmedlem

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
 

- Jeg synes, de var uklare i starten, men det synes jeg ikke mere. Jeg synes, de taler klart nu.

- I de første dage, hvor vi også blev interviewet af journalister fra lokalaviserne, der var det uklart, hvad Enhedslisten ville. Men det, synes jeg ikke, det er mere. Jeg ved helt klar, hvad vi vil.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+