Ustoppelig sex-psykolog: - Grotesk og forkert

En sag fra Aarhus har vist, at det er næsten umuligt at stoppe psykologer, som udnytter og sexkrænker deres patienter

Politikere går ind i sagen om psykologen fra Aarhus, der er dømt for at misbruge en klient. Socialminister Astrid Krag skal se på, om man bør ændre regler og Psykolognævnets praksis. Foto: Jens Dresling
Politikere går ind i sagen om psykologen fra Aarhus, der er dømt for at misbruge en klient. Socialminister Astrid Krag skal se på, om man bør ændre regler og Psykolognævnets praksis. Foto: Jens Dresling

En psykolog fra Aarhus er dømt skyldig ved landsretten for at have 'groft udnyttet' en sårbar klient som sexslave. Siden 2012 har psykologen kunne fortsætte både som autoriseret og ikke-autoriseret psykolog trods klager, våbendom og en verserende politisag.

- Det er grotesk og forkert og burde slet ikke kunne lade sig gøre. Jeg tror, de færreste vil behandles af en voldtægtsforbryder, lød det fra Liselott Blixt fra DF i foråret.

Dengang blev psykologen kendt skyldig for 'groft misbrug' af en klient, men kunne fortsætte med at praktisere, fordi han ankede dommen.

Lige nu gælder der nemlig andre regler for psykologer end for sundhedspersoner som psykiatere og sygeplejersker. En psykolog kan derfor let fortsætte trods kritisable forhold.

Flere partier var sagde dengang, at de var klar til at ændre på reglerne, men intet sket.

Se også: DF vil stoppe perverse psykologer

Fra 2012 til 2018 kunne den nu dømte Morten Sveistrup Hecksher behandle patienter for offentlige midler trods klager, en underretning samt en behandlingsdom for våbenbesiddelse. Foto: Morten Overgaard
Fra 2012 til 2018 kunne den nu dømte Morten Sveistrup Hecksher behandle patienter for offentlige midler trods klager, en underretning samt en behandlingsdom for våbenbesiddelse. Foto: Morten Overgaard
 

Valg i vejen
- Vi var påbegyndt arbejdet med at ændre reglerne, men så blev der udskrevet valg, og så starter alting forfra, forklarer Liselott Blixt (DF) i dag om, hvorfor der ingenting er sket siden foråret.

Samme forklaring lyder fra de andre partier.

- Den tidligere VLAK-regering havde ambitionen om at løse det her problem med en ny psykiatriplan. Så kom der et folketingsvalg, men det har jo ikke fået problemet til at gå væk. Derfor er jeg nysgerrig på, om den nye regering vil gøre noget for at undgå sager af den her meget alvorlige karakter fremover, lyder det fra Per Larsen, konservativ ordfører for psykiatri, sundhed og forebyggelse.

Beslutningsforslag
Dansk Folkeparti vil sikre sig, at den nye regering går ind i sagen.

- Nu har jeg taget det op i den nye gruppe, og vi laver et beslutningsforslag, som skal sikre, at vi kigger på psykologlovgivningen. Den går specifikt på at få psykologer under sundhedlovgivningen, fortæller hun.

- Det kunne sagtens være en mulighed. Men sådan en proces kan tage lang tid, og det kan vi ikke vente på. Det er jo helt åbenlyst, at der er et hul i lovgivningen her, og det skal lukkes hurtigst muligt, lyder det fra Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

- I første omgang foretrækker vi derfor at styrke Psykolognævnet, så de kan føre tilsyn med både autoriserede og ikke autoriserede samt fratage psykologer retten til at praktisere, siger han også.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag har ikke forholdt sig til, hvorvidt det er en god ide eller ej at lægge psykologer ind under sundhedslovgivningen, men siger på mail, at de vil undersøge Psykolognævnets praksis.

Sundhedsminister Magnus Heunicke udtaler:

- I regeringen er vi naturligvis optagede af, at borgerne trygt kan stole på, at myndighederne har tjek på de psykologer, som tilbyder behandling.

- Og den her sag giver da anledning til at se på, om der er brug for at gøre noget anderledes i forhold til psykologerne. Her er der masser af erfaringer på sundhedsområdet at trække på, siger han.

Enestående sag. Eller hvad?

Ifølge podcastserien Det Perfekte Offer 2 har kun én enkelt psykolog i Danmark fået frataget sin autorisation de sidste 25 år.

Til sammenligning gælder det 13 svenske psykologer og 37 norske siden år 2000.

Den store forskel undrer eksperter, og derfor har den politiske opposition bedt om en redegørelse for Psykolognævnets praksis.

- Det skal ikke være et mål i sig selv, at flere danske psykologer fratages deres autorisation. Men det er tankevækkende, hvis Norge og Sverige fratager markant flere autorisationer end herhjemme. Jeg vil derfor se nærmere på, om vi kan lære noget af vores norske og svenske naboer, lyder det fra Socialminister Astrid Krag (S), som er sat på opgaven.

Gennem flere måneder skaffede psykologen sig samleje og oralsex med sin sårbare klient. 'Jeg havde ikke længere ret til at bære et navn. Jeg skulle adlyde ham blindt, og jeg skulle kravle nøgen rundt og ligge i fosterstilling, har hun fortalt. Foto: Anita Graversen
Gennem flere måneder skaffede psykologen sig samleje og oralsex med sin sårbare klient. 'Jeg havde ikke længere ret til at bære et navn. Jeg skulle adlyde ham blindt, og jeg skulle kravle nøgen rundt og ligge i fosterstilling, har hun fortalt. Foto: Anita Graversen

Psykologens SMS'er

Ekstra Bladet har indsigt i de mange sms'er, som Psykolognævnet modtog med offerets klage i 2017. Det er den samme dokumentation, der nu har overbevist både byretten og landsretten om, at psykologen er skyldig.

Her er en række af de over 700 beskeder, han har sendt:

  • I praksis betyder det, at din herre bestemmer over dig. At du ikke har noget valg, men skal gøre hvad du bliver anmodet om. Eks. komme hurtigt hertil og sutte min pik.

  • Vil slave være indstillet på at blive kneppet af flere mænd? Med deltagelse af mig?

  • Er blevet glad for *'s sublime piksutte evne. Vil have ydelsen så ofte som muligt. Gerne morgensutter og aftensutter.

  • Helt firkantet: jeg gør kun det jeg vil og gider. Ikke andet. Det * altid kan vide sig sikker på er at blive udnyttet og misbrugt.

Læs det nyeste i sagen:

Se også: Dømt sex-psykolog løj: Behandlede lægehenviste patienter  

Se også: Ny afsløring: Dømt sex-psykolog kunne være stoppet før

 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere