Uventet angreb på CV-ministeren: Du dolker Bibel-Institut

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) skal stå ved sin fortid og lade være med at 'dolke' Dansk Bibel-Institut, skriver Kristendemokrat i læserbrev

Esben Lunde Larsen (foto: Line Ørnes Søndergaard)
Esben Lunde Larsen (foto: Line Ørnes Søndergaard)

Det er slemt ikke at skrive et korrekt CV, men når uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) ikke vil stå ved sine studier hos Dansk Bibel-Institut, så er det meget værre.

Det mener Karlo Brondbjerg, som er storkredsformand for Kristendemokraterne i Vest, og som i et læserbrev til Dagbladet Ringkøbing-Skjern raser mod ministeren, som 'dolker Dansk Bibel Institut', DBI.

- At undlade DBI i sit CV på Folketingets hjemmeside er selvfølgelig uheldigt.

- Det værste er dog, at når han direkte spørges om sit årelange studieforløb ved DBI, så forsøger han at negligere forholdet og undlader at sige noget positivt om DBI, skriver Karlo Brondbjerg.

Esben Lunde Larsen (foto: Line Ørnes Søndergaard) Dansk politik Taget i fusk: Så højkristen er Lundes bibel-uddannelse

Har ændret CV
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) har nu valgt at ændre oplysninger i sit cv på Folketingets hjemmeside.

Det sker efter, Ekstra Bladet har afsløret, at han har fusket med cv'et. Hidtil har Esben Lunde Larsen påstået, at han er '’cand.theol., Københavns Universitet, fra 2001 til 2008.’

Men Ekstra Bladet har beskrevet, at han først blev indskrevet på Københavns Universitet i februar 2006. I stedet har Esben Lunde Larsen i fire år været indskrevet på den norske uddannelsesinstitution Misjonshøgskolen, der har et samarbejde det højkristne Dansk Bibel-Institut i København.

Esben Lunde. (Foto: Jens Henrik Daugaard) Dansk politik Lundes ultra-religiøse fortid: Fordømte fraskilt præst

Ikke flere spørgsmål
Esben Lunde Larsen afviste overfor Ekstra Bladet at gå ind i en diskussion om Dansk Bibel-Institut med ordene 'jeg kommer ikke til at gå yderligere ind i det der' og 'du behøver ikke stille flere spørgsmål'.

Og det er Kristendemokraten ikke tilfreds med.

- Esben Lunde får med sin 'uld-i-mund-spindoktorsnak' DBI til at fremstå som et problematisk sted, han helst vil lægge afstand til, skriver Karlo Brondbjerg.

- DBI er kendt for de populære bibeltro præster, som i dag udgør over 10 procent af ansættelserne i Folkekirken, skriver han.

Esben Lunde Larsen (foto: Sanne Vils Axelsen) Dansk politik Uddannelsesminister taget i cv-fusk: Skjuler bibel-uddannelse

Efter den afsløring har Esben Lunde Larsen ændret cv'et på Folketingets hjemmeside, så det blot fremgår, at han er 'cand.theol., Københavns Universitet, 2008.' Dog nævner han stadig ikke Misjonshøgskolen og Dansk Bibel-Institut med et ord.

Cv'et før Esben Lunde ændrede det:

Cv'et efter Esben Lunde ændrede det: