Annonce:
Annonce:

V-borgmester om Støjbergs asylcenter: Voldsomt mange i vores by

Nyborgs borgmester siger, at hele byen trækker i arbejdstøjet, men er stærkt kritisk over hastebesluttet kæmpe-asylcenter i byen

- Det er voldsomt mange borgere på en gang, siger Nyborg-borgmester Kenneth Muhs til Ekstra Bladet. (Foto: Per Rasmussen)
- Det er voldsomt mange borgere på en gang, siger Nyborg-borgmester Kenneth Muhs til Ekstra Bladet. (Foto: Per Rasmussen)
Annonce:
Følg Politik

Det er en voldsom beslutning for Nyborg, at byen fra i næste uge skal rumme et 500 personer stort asylcenter, efter udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har brugt en ny nødparagraf og trods protester tvunget den østfynske købstad til at etablere centeret.

Og det har været kritisabelt, at beslutningen er hastet igennem, siden Nyborg kommune 16. november første gang blev underrettet om Udlændingestyrelsens tanker om at bruge den nedlagte handicapinstitution Strandvænget.

Det siger Inger Støjbergs partikollega og borgmester i Nyborg, Kenneth Muhs (V) i et interview med Ekstra Bladet.

Annonce:

Nyborg-borgmester Kenneth Muhs (V) er ikke voldsomt begejstret over de muligheder, som tilflytningen af 500 flygtninge fører med sig. (Foto: Per Rasmussen)
Nyborg-borgmester Kenneth Muhs (V) er ikke voldsomt begejstret over de muligheder, som tilflytningen af 500 flygtninge fører med sig. (Foto: Per Rasmussen)

- Det er voldsomt mange borgere på en gang. Det er en voldsom forøgelse af borgere i vores by. Men nu går vi stærkt ind i at få det her til at fungere. For vi står altså der nu, at vi må angribe det her meget praktisk. Det bliver vi nødt til, når den mulighed i lovgivningen, vi ser her, er blevet udnyttet.

Støjberg bruger nødret: Kæmpe asylcenter til Nyborg

Løkke: Asylsøgere skal bo i teltlejr

- Er din partikollega Inger Støjberg i kridthuset hos dig lige nu efter den her beslutning?

- Jamen, altså vi står i en meget speciel situation i Danmark med den flygtningestrøm, vi har. Der skal findes indkvartering til flere tusinde asylanter inden jul. Det er derfor, den her lovgivning kommer i spil.

Det er i denne bygning, at de første flygtninge flytter ind om et par dage. (Foto: Per Rasmussen)
Det er i denne bygning, at de første flygtninge flytter ind om et par dage. (Foto: Per Rasmussen)

- Men hvordan er det som Venstre-borgmester at se Støjberg trække det her ned over hovedet på Nyborg?

- Jeg synes ikke, der skal være for meget særlovgivning, der sætter den kommunale selvbestemmelse ud af kraft. Det er jeg ikke tilhænger af. Men et enigt byråd har også sagt, at vi står i en ekstraordinært svær situation som land - og så har det ikke så meget med partipolitik at gøre. Det handler om at løse en praktisk opgave.

Annonce:

- Hvor presset har det været at skulle reagere på det her så hurtigt?

- Det har skulle gå meget stærkt. Det har været kritisabelt kort tid, som vi også har sagt. Det må jeg sige. Vi har forståelse for situationen, det har vi. Men det er få dage, det er det.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: