V-formand: Holst-historie er en storm i et glas vand

En kredsformand gik af, men Venstre betegner alligevel møde om Carl Holst (V) som 'udramatisk'

Carl Holst har i mange år siddet på tronen af Sønderjylland. (Foto: Adrian Joachim)
Carl Holst har i mange år siddet på tronen af Sønderjylland. (Foto: Adrian Joachim)

Et møde i den lokale Venstre-forening i Esbjerg Omegnskreds endte med, at formanden trak sig på grund af bred opbakning i den resterende bestyrelse til at genopstille Carl Holst (V) til Folketinget ved næste valg.

En anden Venstre formand, kommuneforeningsformand Ketty Christoffersen var med på mødet i sidste uge, som hun - trods resultatet - betragter som udramatisk.

- Der var ingen dramatik. Formanden fandt ud af hele vejen rundt, at der ikke var opbakning til det, som han syntes, og så gik han, siger Venstres kommuneforeningsformand i Esbjerg, Ketty Christoffersen, til Ekstra Bladet.

Formanden for Venstre i Esbjerg Omegnskreds, Thomas Rosenstand, trak sig, fordi han ikke kunne være med til at genopstille den politianmeldte Carl Holst.

Se også: Carl Holst: Jeg håbede på hurtigt politi-arbejde

Handler om vederhæftighed
Ekstra Bladet har været i kontakt med Thomas Rosenstand, som ikke ønsker at kommentere sagen. Til fyens.dk oplyser han dog, at det ikke har noget med politik at gøre.

- Det har simpelthen noget at gøre med vederhæftighed, pålidelighed og tillid. Man skal kunne være sikker på, at dem man stemmer på rent faktisk lader sig stemme på, fordi de vil hjælpe os alle sammen, siger Thomas Rosenstand til fyens.dk.

- Det er ikke ligegyldigt, hvad du bliver meldt til politiet for. Der er altså forskel på, om man er kommet til at klippe hækken ind til naboen for lavt og så en sag, hvor man er blevet meldt til politiet af regionsrådet for misbrug af offentlige midler.

Carl Holst fyret op under drama i Venstre. Dansk politik - 11. feb. 2016 - kl. 10:15 Carl Holst vil genopstille: Venstre-formand trækker sig

Ingen opbakning
De hårde ord og formandens valg om at trække sig, får dog ikke Ketty Christoffersen til at se alvorligt på sagen.

- Det er kun en storm i et glas vand. Formanden fandt ud af, at der ikke var opbakning til det, som han mente, og mere er der ikke i det, siger hun.

Ketty Christoffersen bakker nu op om at udskyde det endelige møde, hvor man skal tage stilling til, hvem man skal opstille, til efter politiundersøgelse af Carl Holst er afsluttet.

Carl Holst har i mange år siddet på tronen af Sønderjylland, som regionsrådsformand i Region Syddanmark, hvor Holsts karriere kørte på skinner, da han ’hellere ville være konge i en lorteby end en lort i en kongeby’, som han kækt formulerede det.

Nu sidder Venstre-manden detroniseret derhjemme, mens har har taget orlov fra Folketinget, hvor han blev kirkeordfører, efter at han måtte gå af som forsvarsminister på grund af en række møgsager.

Se en gennemgang af Carl Holst' skandaler her

Se også: Vild løn-fest fortsætter i Region Syddanmark

Håbede på hurtigt politiarbejde
Møgsagerne førte til, at Region Syddanmark anmeldte den tidligere formand til politiet for ulovlig brug af offentlige midler.

Carl Holst selv håbede på, at sagen ville være afsluttet nu, og der kan blive tale om at udskyde den endelige beslutning om, hvem Venstre stiller op til Folketinget i kredsen.

- Jeg havde håbet på en afklaring om den verserende politisag, men det lader til at trække ud. Min orlovsperiode har jeg endnu ikke besluttet mig for, hvornår skal slutte. Forhåbentlig inden alt for længe, og så tager vi den derfra, siger Carl Holst til Ugeavisen Bramming.

En del af møgsagerne stammer fra tiden som formand for Region Syddanmark, hvor politikerne er enige om at stramme op på en lang række retningslinjer i regionens arbejde. Blandt andet ledelsesansvar og brug af eksterne ydelser.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har samlet fået godt 30,6 millioner kroner i løn for at være fuldtidspolitiker i 21 år og fire måneder. Foto: Jens Dresling/Polfoto Politik Løkke har tjent 30 mio. på politik

Intet at komme efter
Den nye formand for Venstre-kredsen er vognmand Jan Schou Jørgensen, som var chauffør for Carl Holst under valgkampen. Han mener ikke, at politiet vil finde noget på Holst, og han bakker '110 procent op'.

- Jeg er den, der har været mest sammen med Carl under valgkampen, hvor han hele tiden har understreget, at vi endelig ikke måtte få betalt noget, der ikke skulle betales. Han har hele tiden sagt, at det skulle foregå på en ordentligt måde, siger Jan Schou Jørgensen til fyens.dk.

Se også: Så meget tjener politikere

149 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere