V-komet færdig med Venstre: Kritiserer Løkke på vej ud

Den tidligere Venstre-komet og borgmester Thomas Banke er stoffri og har meldt sig ud af Venstre med stikpille til Lars Løkke (V)

- Nogen ville ikke være statsminister for enhver pris, og så alligevel, siger Thomas Banke i en direkte stikpille til Lars Løkke. Foto: Mark Schiefelbein, AP, Rumle Skafte, Polfoto
- Nogen ville ikke være statsminister for enhver pris, og så alligevel, siger Thomas Banke i en direkte stikpille til Lars Løkke. Foto: Mark Schiefelbein, AP, Rumle Skafte, Polfoto

Thomas Banke fik en kometkarriere i Venstre, da Anders Fogh (V) var formand.

Han var formand for Venstres Ungdom og blev borgmester i Fredericia som 27-årig efter knap 100 års rød dominans i den jyske by.

Men nu har han meldt sig helt ud af partiet, som ellers gav ham ’mange gode oplevelser’.

- Jeg er ikke enig med Venstre mere, og jeg kan ikke stå på mål for deres politik, fortæller han.

Se også: Bankekød i Banke-land til Venstre

I kødet på Løkke
Han er ’stærkt bekymret’ over den måde, som Venstre med Lars Løkke i spidsen forvalter magten.

- Nogen ville ikke være statsminister for enhver pris, og så alligevel, siger Thomas Banke med henvisning til et interview med Lars Løkke, som til Berlingske sagde, at han ikke ville være statsminister for enhver pris.

Den tidligere borgmester fortsætter angrebet mod den nuværende Venstre-top.

- Det virker ikke, som om Venstre har en plan med tingene. Det virker mere, som om det gælder om at komme igennem dagen uden at få for mange flertal i mod sig, forklarer eksborgmesteren

Han vil ikke oplyse, hvad han ville stemme, hvis der var valg til Folketinget i morgen, men til kommunal- og regionsvalg til efteråret stemmer han dog på Venstrefolk.

- Det er fordi jeg kender og respekterer dem. Hvis de stillede op for andre partier, så ville jeg stadig stemme på dem, forklarer Thomas Banke.

Anna Mee Allerslev havde for få dage siden stadig smilet på. Foto: Anthon Unger Tæt på Anna Mee ikke alene: Her er Danmarks skandale-borgmestre

'Jeg var narkoman'
Den nu 35-årige Thomas Banke har været clean i to år, efter at han gik i behandling i 2015 for et misbrug af morfin og sovepiller i fire år.

Banke kalder sig selv en 'narkoman', og han fortæller alt om misbruget i bogen 'Borgmester på stoffer'.

’Tre almindelige voksne mænd ville ikke overleve det, der nu var min faste morgendosis. De ville dø på stedet’, fortæller Thomas Banke til journalisten Henrik Qvortrup i bogen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nu holder han sig fra alle rusmidler, men alligevel er det liberalistiske wunderkid ikke på vej tilbage i politik.

Du kan læse nedenfor, hvad Thomas Banke laver i dag:

Med ordene ’Jeg har sjusket, ikke fusket’ trak Thomas Banke sig fra det politiske liv efter han havde været involveret i en række skandaler. Foto: Anders Brohus/Polfoto Politik Morfin-borgmesteren: Det laver han i dag

Sådan spotter du et misbrug

Birthe Zink har drevet behandlingsstedet Møllen i 19 år, hvor hun dagligt modtager misbrugere. Hun giver her sit bud på, hvordan man kan spotte et misbrug. 

1. Se efter sygedage på fredage og mandage.

2. En misbruger har ofte mange undskyldninger. Her kan der være problemer med familien eller kærester. Generelt vil der hele tiden være mange undskyldninger for, at man ikke har det så godt.

3. Social-adfærd kan også spille ind. Ældre misbrugere vil ofte isolere sig selv for at få fred. Unge misbrugere er sværere at karakterisere, da det er mere normalt at feste meget og skeje ud.

4. Den pågældende ændrer sindstilstand på grund af et over-indtag, der kan føre til depressioner.

5. Man kan pådrage sig fysiske skader i form af sygdomme.

Birthe Zink oplever, at et misbrug oftest først kommer frem, når tingene virkelig vælter om ørerne for den pågældende.

- Mange kan passe et arbejde i mange år, inden det begynder at gå galt. Man siger i fagkredse, at arbejdspladsen er den sidste bastion for misbrugere. 

107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere