V-minister presser styrelse: Ville sikre sin familie milliongevinst

Pressede på for vindmøller foran landingsbane i lufthavn - det kunne sikre far og bror andel i 132 millioner kroner

Esben Lundes far kunne pludselig få en million kroner for sin gamle vindmølle. Foto: Jens Henrik Daugaard/Polfoto
Esben Lundes far kunne pludselig få en million kroner for sin gamle vindmølle. Foto: Jens Henrik Daugaard/Polfoto

Nuværende uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) lagde i foråret politisk pres på Trafikstyrelsen i en sag, hvor hans egen far og bror havde økonomiske interesser i millionklassen.

Sagen drejer sig om ansøgningen til en stor vindmøllepark, der skulle bygges ved indflyvningen til Stauning Lufthavn i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Trafikstyrelsen havde af sikkerhedsmæssige årsager vendt tommelfingeren nedad til at opføre 25 kæmpe vindmøller i nærheden af lufthavnens landingsbane.

Men hvis den beslutning blev ændret, så stod ikke bare Esben Lundes familie, men også han selv til en økonomisk gevinst. I det nye vindprojekt var afsat 132 millioner kroner til at 'kompensere' en række nuværende lods- og vindmølle-ejere. Heri blandt Esben Lunde Larsens far og bror. Det viser dokumenter, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Esben Lunde Larsen - der på det tidspunkt sad i opposition - indkaldte den daværende transportminister Magnus Heunicke (S) i samråd i sagen. Du kan se samrådet her. (artiklen fortsætter under videoen)

Og som led i samrådet bad Esben Lunde Larsen blandt andet transportministeren om at redegøre for, om der kunne laves en teknisk løsning, der 'kunne sikre indflyvningen samtidig med, at møller nord for Stauning Lufthavn udskiftes til større møller'.

Og det er lige netop møllerne i dette område, som Esben Lunde Larsen og hans familie havde økonomiske interesser i, hvilket dog ikke blev nævnt på hverken samrådet eller andre steder, fremgår det af Ekstra Bladet.

Esben Lunde Larsen kalder i dag hans håndtering af sagen 'naturlig'.

'Jeg kan bekræfte, at jeg og min familie har ejerandele i vindmølleprojektet. Det er naturligt, at man som menigt medlem af Folketinget tager særligt hånd om sager, som har stor betydning for det lokalområde, man er valgt i', skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

Det er daværende transportminister Magnus Heunicke (S) dog ikke enig i.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var forsøg på politisk pres. Jeg har hverken prøvet før eller siden, at man på den måde anfægter en uafhængig sikkerhedsmyndigheds fuldstændig klare afgørelse, siger han til Ekstra Bladet.

Lundes ultra-religiøse fortid: Fordømte fraskilt præst

Uventet angreb på CV-ministeren: Du dolker Bibel-Institut

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.