V og DF: Karen Jespersen kan pjække som det passer hende

Karen Jespersen kan lave lige så lidt, hun gider, siger Kristian Jensen og Pia Kjærsgaard

Kristian Jensen lader Karen Jespersen passe sin egen butik (Foto: Ernst van Norde/Polfoto)
Kristian Jensen lader Karen Jespersen passe sin egen butik (Foto: Ernst van Norde/Polfoto)
Følg Politik

Der er fuld opbakning til Karen Jespersens enorme fravær i Folketinget fra toppen af hendes parti og vennerne i Dansk Folkeparti.

Hverken Kristian Jensen eller Pia Kjærsgaard anfægter, at den tidligere minister ikke længere bedriver det store i Folketinget. De forsvarer tværtimod hendes ret til at svinge benene op.

’Hun står som folketingsmedlem til ansvar over for sine vælgere og ikke andre’, konstaterer gruppeformand Kristian Jensen i en sms.

Karen ikke alene
Pia Kjærsgaard vurderer, at Karen Jespersen med vilje har trukket sig.

- Når man har sagt, man ikke genopstiller, så har man ikke ilden i forhold til vælgerne, siger hun og tilføjer:

- Men hun er bestemt ikke et enkeltstående tilfælde, vurderer Kjærsggard uden at ville pege på andre dovne MF'ere.

- Så hun er ikke den eneste i Folketinget, der driver den af?

- Det mener jeg bestemt ikke. Specielt ikke, når man ikke genopstiller.

Reaktionerne kommer, efter at Ekstra Bladet i går afslørede, at Karen Jespersen nærmest intet laver i Folketinget. Det seneste år har hun ikke deltaget i et eneste åbent samråd. Og kolleger i Venstre fastslår, at hun har trukket stikket.

Alligevel er hun ikke bleg for at tvinge ministre og embedsmænd til at skaffe research til det nye hjertebarn Den Korte Avis via en lang række udvalgsspørgsmål med direkte forbindelse til netavisens artikler.

Men også arbejdet som vellønnet folkevalgt reporter er i orden, mener de borgerlige.

’Karen stiller spørgsmål om de emner, hun interesserer sig for. Det er så også de emner, hun skriver om’, fastslår Kristian Jensen.

Angreb på Lykketoft
Pia Kjærsgaard mener sågar, at Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), er ’ude på et skråplan’, når han problematiserer en MF’s spørgelyst.

- Det lugter af gammelt nag fra Lykketofts side, siger hun med henvisning til Karen Jespersens fortid hos Socialdemokraterne.

- Hun har da lov og pligt og ret til at stille de spørgsmål, hun vil. Det er slet ikke noget, præsidiet skal blande sig i. Og da slet ikke Folketingets formand.

Nasse-Karen

Nasse-Karen: Har kæmpe fravær og udnytter sin post

 

Karen Jespersens fede fidus: Sådan får hun ministrene til at hoppe og springe

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+