V: Omar afslører alvorlig fejl i retssystemet

Venstres Birthe Rønn og retsordfører Karsten Lauritzen er fortørnede over, at den 22-årige terrorist igen og igen slap for fængselsstraffe for personfarlig kriminalitet

Birthe Rønn raser over, at den 22-årige terrorist havde flere reststraffe for personfarlig kriminalitet, da han begik terror-attentatet i København  Arkivfoto: Bo Svane
Birthe Rønn raser over, at den 22-årige terrorist havde flere reststraffe for personfarlig kriminalitet, da han begik terror-attentatet i København Arkivfoto: Bo Svane

Vanekriminelle slipper alt for let. Det gælder ikke mindst terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein, der havde en række reststraffe hængende over hovedet, da han i weekenden dræbte to og sårede fem betjente.

Det siger Venstres Birthe Rønn Hornbech til Ekstra Bladet, fordi den 22-islamist to gange var blevet prøveløsladt efter at være blevet dømt for våbenbesiddelse, vold og overtrædelse af færdselsloven.

Her ses den mistænkte Omar Abdel Hamid El-Hussein. De to første billeder er taget på tidspunkterne for terrorangrebene, hvor man kan se, at han har skiftet tøj undervejs. Det tredje er taget ved en tidligere lejlighed. Fotos: Politiet 112 - 19. feb. 2015 - kl. 07:14 Sådan kendte Omar mistænkt våbenhjælper

- Det er ubegribeligt, at hans reststraffe ikke er blevet udløst. Han havde en betinget dom for overtrædelse af våbenloven, ligesom han havde reststraffe på i alt 186 dage for to tidligere domme. Med hans forløb, skulle reststraffene naturligvis have været udløst, siger Birthe Rønn Hornbech.

- Hvad kan det skyldes?

- Jeg giver ikke fem flade ører for brugen af reststraffe. De bliver jo ikke udløst, som det er tiltænkt. Men du må høre vores retsordfører om, hvad Venstre mener om sagen, siger hun til Ekstra Bladet.

Sådan så gerningsmanden ud, da han flygtede fra Krystalgade til Nørrebro (Politifoto) Terror - 18. feb. 2015 - kl. 19:45 Gerningsvåben stjålet ved hjemmerøveri

Venstres retsordfører er helt enig med Birthe Rønn.

- Weekendens terrorangreb er det sørgeligste eksempel på, at vi er nødt til at tage anderledes hårdt fat, når det kommer til personer, der har vist, at de er villig til at bruge vold mod andre mennesker, siger Karsten Lauritzen til Ekstra Bladet.

- Det er uforståeligt, at en vaneforbryder som ham, ikke ryger ind i samme øjeblik, som han bliver taget for ny kriminalitet i prøvetiden og slipper for at afsone reststraffen. Det håber jeg, at vi nu kan blive enige om i Folketinget.

Se også: Sigtet 22-årig har kriminel fortid med terrormistænkt

Karsten Lauritzen fortæller, at Venstre sammen med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance sidste år fremsatte et forslag om, at personfarlig kriminalitet begået af prøveløsladte, altid skal udløse den reststraf, som de er løsladt fra.

Men daværende justitsminister Karen Hækkerup forkastede forslaget. Det håber Karsten Lauritzen nu, at der kan blive lavet om på efter weekendens terrorangreb.

- Vi skal tage helt anderledes hårdt fat med skærpede udvisningsregler og langt højere straffe for bandekriminalitet og vold, siger han.

Terror - 19. feb. 2015 - kl. 17:04 Nyt terrorvidne: Finn prøvede at stoppe terrorist

- Der er alt for meget naivitet og blødsødenhed i den måde, vi behandler de kriminelle. Der bliver generelt taget store hensyn, når det kommer til den kriminelle, mens hensynet til ofrenes retsfølelse og trygheden i samfundet bliver skubbet i baggrunden.


Her er billeder fra efter gerningsmanden blev dræbt ved Svanevej


Omar Abdel Hamid El-Hussein var en talentfuld bokser (video: Javamanden.dk)

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere