V-ordfører: Mit parti skal vågne

Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, kritiserer nu sit eget parti for at have sovet i timen om klimaet

Morten Dahlin taler med sin partifælle Martin Geertsen på Christiansborg. Foto: Aleksander Klug
Morten Dahlin taler med sin partifælle Martin Geertsen på Christiansborg. Foto: Aleksander Klug

Venstre skal vågne op, når det gælder klimaet.

Sådan lyder opsangen fra et af Venstres egne folketingsmedlemmer, indfødsretsordfører Morten Dahlin, i et debatindlæg i Politiken.

Indlægget er bragt umiddelbart efter, at Venstres tidligere næstformand Kristian Jensen i weekenden røg på røv og albuer, fordi at han offentligt opfordrede sit parti til at lave langsigtede reformer med Socialdemokratiet og De Radikale.

Noget, der ikke just kan siges at høre til kernestoffet i Kristian Jensens daværende hverv som ordfører for Arktis. Og det fik da også partiets ledelse med formand Jakob Ellemann-Jensen i spidsen til at føle sig underløbet.

Den ublide medfart til Kristian Jensen har imidlertid ikke afskrækket indfødsretsordfører Dahlin fra at kaste sig ind i klima-kampen - oven i købet med et ønske om, at hans parti "vågner":

'Hvis man trækker det lidt hårdt op, har det tidligere virket, som om Venstre nogle gange har skullet trækkes til klima-truget', skriver Morten Dahlin blandt andet og fortsætter:

'Tag bare 70-procents målsætningen (om nedbringelsen af CO2 i 2030, red.). Venstre var det sidste store parti, der erklærede sin støtte til målet'.

Foto: Jens Dresling Dansk politik - 12. jan. 2020 - kl. 19:33 Overrasket Kristian Jensen: Det var ikke den reaktion jeg havde regnet med

Kristian Jensen og Jakob Ellemann-Jensen, da der stadig var brede smil ved Venstres landsmøde 2019 i Herning. Foto: Claus Bonnerup Dansk politik - 12. jan. 2020 - kl. 14:28 Sådan blev han slagtet

Lige præcis den målsætning tøvede formand Jakob Ellemann-Jensen en overgang med at tilslutte sig, inden han pludselig sadlede om ved Folketingets åbning.

Få uger forinden mente han slet og ret, at De Konservative havde 'købt katten i sækken', da de som det første parti skrev under på de 70 procent.

Men det er på ingen måde en kritik af Ellemann, understreger Morten Dahlin overfor Ekstra Bladet:

- Hvis Venstre ikke var helt vågen, da man tøvede med at støtte 70%-målet, så var Ellemann det vel heller ikke til at begynde med?

- Prøv nu at læse hele mit indlæg, siger Morten Dahlin.

- Jeg synes, at Jakob Ellemann er en helt ekseptionel eksponent for det, Venstre står for, nemlig at man både kan være blå og grøn, og det var han også som minister, siger han.

Ellemann har hele tiden fastholdt, at der både er råd til at bruge flere penge på velfærd og redde klima.

Morten Dahlin (til venstre) fører valgkamp. Foto: Stine Bidstrup
Morten Dahlin (til venstre) fører valgkamp. Foto: Stine Bidstrup
 

L-bandens Løhde og Lund Poulsen. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan Dansk politik - 13. jan. 2020 - kl. 06:18 Det vilde Venstre: Ny L-bande huserer

Ikke desto mindre skriver Morten Dahlin i sit indlæg, at 'vi på et tidspunkt bliver nødt til at prioritere' mellem velfærd og klima:

'På et tidspunkt bliver vi nødt til at prioritere: Vil vi have øget offentligt forbrug, eller vil vi investere i en grønnere fremtid? Og her mener jeg klart, at vi skal prioritere klimaet', skriver han.

Men Morten Dahlin afviser ikke desto mindre, at han er på kant med sin formand:

- Er det Venstres politik, at hvis man kun har en krone, så skal den gå til klima frem for øget offentligt forbrug?

- Det, der er Venstres politik, og som jeg forsøger at sætte ord på i mit indlæg, er, at når vi har honoreret det demografiske træk, så er der nogle penge tilbage, som vi er klar til at bruge nogle af på det grønne område.

- Det er da også det omvendte af det, du skriver. Du skriver "klima først", nu siger du, at det er "velfærd først".

- Det, der er Venstres politik, er, at vi vil honorerer det demografiske træk (udgifter til flere børn og ældre, red.). Det er den politik, mit indlæg står på skuldrene af. Og jeg siger så, at nogle af de penge, der er tilbage, dem vil vi bruge på den grønne omstilling.

Det har ikke været muligt at få et interview med Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Men hun skriver i en sms, at hun ikke har læst Dahlins indlæg.

44 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere