V: Politiet kan have god grund til at gemme data

Overvågning af biler med kameraer er et vigtigt led i kriminalitetsbekæmpelsen, mener Venstres retsordfører

En række kameraer i det danske sommerlandskab er i øjeblikket i gang med at indsamle og registrere samtlige forbikørende bilers nummerplader.

Politiet gemmer oplysninger fra overvågningen af bilisterne i en måned, hvilket kan være på kant med loven, skriver dagbladet Information tirsdag.

Det generer dog ikke retsordfører for regeringspartiet Venstre, Preben Bang Henriksen, at politiet gemmer oplysninger om forbipasserende bilister i op til 30 dage.

- Personligt spiller det ingen særlig rolle for mig, om politiet har dem i en eller 30 dage. Jeg går ud fra, at politiet har god grund til at gøre det, siger han.

Ifølge Information har politiet tolket en undtagelse til reglerne i persondataloven, så det bliver muligt at gemme alle oplysninger i 30 dage.

Det sker, selv om Datatilsynet tidligere har slået fast, at det kun vil kunne ske under visse omstændigheder.

Oplysninger om bilister, der ikke er mistænkt for noget, skal som udgangspunkt slettes igen straks eller inden for senest 24 timer.

Peter Blume, der er professor i persondataret ved Københavns Universitet, mener, at den praksis er på kant med loven, siger han til information.

Hvis det er tilfældet, kan det betyde, at der er behov for at ændre reglerne, mener Preben Bang Henriksen.

- Det kan åbenbart være problematisk, om det er lovligt at opbevare de her data i en eller 30 dage.

- Men hvis det er i strid med loven, bør politiet enten ændre sin praksis, eller så skal lovgivningen laves om. For selvfølgelig skal politiet holde sig inden for rammerne af lovgivningen, siger han.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.